Rederi vinder diversitetspris for tredie gangFredag 14. august 2026 kl: 13:29 Af: Redaktionen![]() På billedet ses Mikkel Boesen og Mia Krogslund Jørgensen fra Hafnia. (Foto Carsten Lundager) Organisationen Danske Rederier har uddelt sin diversitetspris - Danske Rederiers Diversitetspris 2026 - til rederiet Hafia. Med sin DEI-award - diversitet (mangfoldighed), equity (lighed og retfærdighed) og inklusion - hylder Danske Rederier initiativer, der skaber en positiv forskel i hverdagen og bidrager til mere inkluderende og velfungerende arbejdspladser. I år har temaet for prisen været “Small changes, big impact”. I sin kåring af Hafnia fremhæver juryen rederiet for at være en meget markant aktør i den maritime sektor, som har lagt store kræfter i sit DEI-arbejdet. - De arbejder systematisk og ambitiøst med området, og det er til stor inspiration for andre rederier, lyder det fra juryen Temaet for Danske Rederiers Diversitetspris 2026 var “Small changes, big impact”, og med juryens kåring af Hafnia som vinder, var det tredje gang, siden prisen blev uddelt første gang i 2022, at rederiet modtog Danske Rederiers diversitetspris. - Det betyder sindssygt meget, for det er noget, vi investerer meget tid og energi i, og det er et ongoing projekt. Så det er en kæmpe anerkendelse, siger Mia Krogslund Jørgensen, der er Vice President, People, Culture & Strategy i Hafnia. Hun understreger, at man hos Hafia tror meget på, at små initiativer tilsammen har en stor indflydelse. - Så det er vi superglade for at blive anerkendt for, siger hun videre. Nina Porst, der er direktør for bæredygtige skibe og kompetencer i Danske Rederier, og medlem af juryen fremhæver Hafnia som en en meget markant aktør i den maritime sektor, der har lagt store kræfter i sit DEI-arbejde. - De arbejder systematisk og ambitiøst med området, og det er til stor inspiration for andre rederier. Derfor er det helt fortjent, at juryen har valgt Hafnia som vinder af dette års DEI-award ud af et i øvrigt stærkt felt”, siger Nina Porst. Juryen har i sin afgørelse valgt at anerkende Hafnias indsats med et såkaldt ”Seafarer Advisory Board”, der inddrager de søfarendes egne erfaringer med inklusion og kultur i virksomheden. - At inddrage de søfarendes egne erfaringer er et afgørende skridt for at lave forandringer, der rent faktisk virker og når ud i hele organisationen. Det er folkene på dækket, på broen og i kontorerne, der har hånden på kogepladen, når det kommer til arbejdskultur, og dermed også dem, der skal høres for at forme langtidsholdbare forandringer, siger Nina Porst. Hafnia vandt prisen i konkurrence med rederierne Esvagt og Unitankers. Esvagt var nomineret for en konkret og anvendelig indsats med fokus på trivsel, dialog og forebyggelse af mobning. Rederiet har blandt andet udviklet et sæt spillekort til brug ombord, der tager udgangspunkt i realistiske dilemmaer fra hverdagen til søs Uni-Tankers var nomineret for ”Fleet’s Got Talent”, der skaber et rum, hvor mennesker føler sig opmuntrede til at dele noget af sig selv og skabe relationer på tværs af roller, skibe og geografiske placeringer Tidligere vindere af Danske Rederiers Diversitetspris:
Medlemmer af juryen:
![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |