Rederikoncern noterede fremgang i fragten i juniOnsdag 15. juli 2026 kl: 09:56 Af: Jesper ChristensenDen danske rederikoncern, DFDS, transporterede i juni i alt 3,5 millioner lane-meter fragt, hvilket var 3,3 procent mere end i juni sidste år. Set over de seneste 12 mander har DFDS haft en lille nedgang i fragtmængderne på 0,4 procent sammenlignet med den foregående 12-måneders periode DFDS oplyser, at Fragtmængderne på rederiets Nordsø-ruter var højere end i 2025 som følge af øgede mængder på de fleste ruter - herunder en positiv sammenligningseffekt fra en national strejke i Sverige i juni sidste år. Fragtmængderne på rederikoncernens Middelhavsruter var samlet set lavere end i 2025, til dels på grund af lavere kapacitet på visse ruter. På de egyptiske og tunesiske ruter har DFDS haft fortsat vækst. Mængderne i forretningsenheden Channel var lidt lavere end i 2025, mens Østersømængderne var højere end i 2025. Det samme gjaldt Gibraltarstrædets mængder. I de seneste 12 måneder steg de samlede transporterede fragt-lanemeter med 0,8 procent fra 41,5 millioner i 2025-24 til 41,9 millioner. Justeret for ruteændringer var der en nedgang på 0,4 procent. På passagerområdet har DFDS i juni haft en nedgang i antallet af passagerer på 8,0 procent til 413.000 i forhold til 2025. DFDS peger på, at nedgangen skyldtes færre afgange og dermed lavere volumen på Gibraltarstrædet samt et lavere antal passagerer på Doverstrædet. I de seneste tolv måneder har DFDS haft en nedgang i det samlede antal passagerer på 17,7 procent fra 6,1 millioner i 2024/2025 til 5,0 millioner i 2026/2025. Justeret for ruteændringer var faldet i passagertallet på 5,3 procent.
(Kilde: DFDS) ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||