Fynsk vognmand bliver en del af en sønderjysk transportvirksomhedTorsdag 2. juli 2026 kl: 12:44 Af: Jesper Christensen
Bulk-Transport A/S, der har hjemsted i Aabenraa og indgår i Melgaard-koncernen, har overtaget den fynske vognmandsvirksomhed, Vognmand Morten Andersen ApS, der har hjemsted i Langeskov mellem Odense og Nyborg
Det oplyser Bulk-Transport A/S på Facebook.
Ejerskiftet kommer ifølge Bulk-transport A/S ikke til at ændre meget for kunder og samarbejdspartnere, da virksomheden fortsætter med samme navn, samme medarbejdere, samme kontaktoplysninger og samme Morten Andersen som direktør.
Morten Andeersen etablerede virksomheden Vognmand Morten Andersen ApS i Langeskov for ni år siden. Vognmandsvirksomheden har i dag 68 biler, der er beskæftiget med transport af blandet gods.
Bulk-Transport peger på, at vognmandsvirksomheden i Langeskov er kendt for kvalitet, stabil drift og stærke relationer.
Bulk-Transport betegner opkøbet som et strategisk vigtigt skridt, der styrker selskabets samlede kapacitet og gør det endnu bedre rustet til at løse både eksisterende og kommende kunders transportbehov.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
|