Havnemand forlader sin post efter 43 år

Onsdag 1. juli 2026 kl: 10:00
Af: Redaktionen

Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som Chief Project Officer (CPO). Dermed forlader Henrik Munch Jensen sin post hos havnen i Aarhus - og siger farvel til sin arbejdsplads gennem 43 år

- Vi tilpasser løbende vores organisation, så den bedst muligt understøtter Aarhus Havns strategiske prioriteter og den fortsatte udvikling af havnen. Som led i den proces har jeg i samarbejde med bestyrelsen besluttet at ændre sammensætningen af direktionen, siger Ulrik Andersen, der tiltrådte som havnedirektør i århus her i foråret.


Henrik Munch Jensen kom til Aarhus Havn i 1983 og har siden haft forskellige ledende stillinger. Han har været Chief Project Officer siden 1. april sidste år.


- Jeg vil gerne takke Henrik Munch Jensen for en stor og dedikeret indsats gennem mange år. Henrik har leveret et betydeligt bidrag til udviklingen af Aarhus Havn gennem årene. Vi ønsker ham alt det bedste fremover, siger Ulrik Andersen.





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.