Togtrafikken bliver forstyrret af historisk mange fejl på skinnerne

Onsdag 13. maj 2026 kl: 10:32
Af: Redaktionen

Banedanmark oplyser onsdag, at der i øjeblikket er ekstraordinært mange hastighedsnedsættelser, som udløser forsinkelser i landsdelstrafikken. Forklaringen er, at Banedanmark har fundet usædvanligt mange fejl i forbindelse med det løbende tilsyn, hvor man tjekker skinnerne med ultralyd

Indtil fejlene er udbedret, kører togene med lavere hastigheder på flere strækninger.


- Vi arbejder alle hårdt på at udbedre fejlene, så vi igen kan afvikle trafikken normalt. Vi kommer ikke uden om, at hastighedsnedsættelserne for tiden går ud over rejsetiden. Særligt i landsdelstrafikken og den sjællandske regionaltogstrafik, hvor der kan opstå mindre forsinkelser på typisk 5-10 minutter, siger direktør for teknisk drift i Banedanmark, Jes Øksnebjerg.


Banedanmark opfordrer passagerer til at tjekke Rejseplanen, inden man skal afsted.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.