Færgefragten hos rederikoncern steg i martsTirsdag 14. april 2026 kl: 11:04 Af: RedaktionenDen danske rederikoncern, DFDS, fragtede 3,9 millioner lanemeter gods på snige skibe i marts. Det var 4,2 procent mere end i marts sidste år - og 3,0 procent mere, når der er justeret for ruteændringer DFDS oplyser, at fragtmængderne på nordsøruterne i marts i år var højere end i marts sidste år. Fremgangen var hovedsageligt drevet af større mængder mellem kontinentet og Storbritannien. Middelhavsmængderne var samlet set lavere end i 2025, selvom kapacitetsudnyttelsen var stigende som følge af kapacitetsreduktioner på hovedsageligt én rute. Mængderne i DFDS' forretningsenhed Channel var højere end i sidste år drevet af højere mængder på Doverstrædet, hvortil kom stigende mængder på Jersey-ruterne sammenholdt med 2025. Østersø-mængderne var højere end i 2025 og Gibraltarstrædets mængder var ligeledes højere end i 2025. Set over de seneste 12 måneder er de samlede transporterede fragt-lanemeter steget 0,6 procent fra 41,5 millioner lanemeter i 2025-24 til til 41,8 millioner lanemeter i 2026-25. Justeret for ruteændringer er der tale om en nedgang på 1,0 procent. På passagerområdet melder DFDS om en fremgang på 11,3 procent til 261.000 passagerer i marts i år justeret for ruteændringer. Den justerede stigning i marts var drevet af et højere antal passagerer i to regioner med den største stigning på Doverstrædet. I de seneste tolv måneder har der været en nedgang i det samlede antal passagerer på 19,5 procent til 5,1 millioner i 2026-25 sammenlignet med 6,3 millioner i den foregående 12-måneders periode 2025-24. Justeret for ruteændringer har der været en nedgang på 11,8 procent.
(Kilde: DFDS) ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||