|
KØBENHAVNS LUFTHAVN:
Vinterferierejsende løftede passagertallet i februarFredag 13. marts 2026 kl: 12:47 Af: Redaktionen![]() (Kilde og tabel: Københavns Lufthavn) 2,207 millioner passagerer passerede i februar gennem Københavns Lufthavn. Dermed blev februar i år den hidtil travleste februar i lufthavnens historie. Hos Københavns Lufthavn peger man på, at uroen i Mellemøsten skabte nogen usikkerhed og påvirkede dele af flytrafikken i slutningen af måneden De 2,207 millioner rejsende betød, at passagertallet steg med 11 procent i forhold til samme måned sidste år, hvor tallet var 1,984 millioner. I årets første to måneder rejste i alt 4,435 millioner passagerer via Københavns Lufthavn mod 3,936 millioner i samme periode sidste år. - Vi har aldrig tidligere haft så mange rejsende gennem lufthavnen i en februar. Vinterferien og den danske kulde fik mange til at vende blikket mod sol og varme i Asien eller Sydeuropa, mens andre valgte skipisterne på sneklædte bjerge i Alperne, siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.
De mest populære soldestinationer i februar var Spanien og Thailand med henholdsvis 190.000 og 42.000 rejsende, hvilket samlet var otte procent flere end sidste år. I Alperne var det ski-destinationerne i Schweiz, Italien og Østrig, der trak med en samlet fremgang på 17.000 rejsende. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |