Politiet tjekkede taxier og flextaxier i Esbjerg og VardeTorsdag 12. marts 2026 kl: 10:37 Af: RedaktionenFredag i sidste uge gennemførte Syd- & Sønderjyllands Politi en kontrol af taxier og flextaxier i Esbjerg og Varde. I alt 25 biler og chauffører blev tjekket under kontrollen, der udløste 10 sigtelser Taxikontrollen, som Færdselsafdelingen hos Syd- & Sønderjyllands Politi gennemførte fredag i sidste uge, var først og fremmest koncentreret om Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg samt Varde. Kontrollen blev gennemført som opfølgning ef en tidligere kontrol i januar, hvor politiet fandt flere ulovlige forhold. Ved fredagens kontrol blev 25 taxier kontrolleret, og det resulterede i 10 sigtelser. I fire af de ti tilfælde udstedte politiet et kørselsforbud, indtil forholdene var bragt i orden. I flere tilfælde virkede taxameteret ikke, eller papirerne omkring taxameteret var udløbet. Flere havde forkerte registreringer på taxien eller brugeren. - Vi kunne desværre ved denne kontrol også se, at der er flere taxier og flextaxier, hvor forholdene ikke er i orden. Vi udfører kontrollerne af hensyn til borgernes sikkerhed. Både for dem, der kører med taxi og flextaxi, og de øvrige i trafikken. Det er fortsat et område, vi holder øje med, siger politikommissær Anders Borg, der leder af Færdselsafdeling Nord hos Syd- & Sønderjyllands Politi. Bødestørrelsen på de 10 sager varierede fra 2.000 til 5.000 kroner. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |