|
ANALYSE:
Danmarks eksport til USA er mindre følsom over for told end tidligereOnsdag 25. februar 2026 kl: 13:18 Af: RedaktionenDanmarks fysiske vareeksport til USA har været faldende i de seneste år. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld er den tilsvarende eksport til resten af verden steget. Den fysiske vareeksport til USA udgjorde sidste år 2,9 procent af den samlede danske eksport, der generelt er voksende Inden Donald Trump vendte tilbage som USA's præsident sidste år, havde danske virksomheder i høj grad omstillet sig væk fra risikoen for forhøjede toldsatser fra amerikansk side. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Eurostat. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at det kun er den fysiske vareeksport, der kan pålægges told - det vil sige varer, der fysisk flytter sig fra ét land til ét andet. Analysen viser, at Danmarks fysiske vareeksport til USA har været faldende i en længere årrække. I perioden august - september sidste år, der dækker månederne efter indførelsen af amerikansk told på europæiske varer, var den fysiske vareeksport til USA på omkring 26,9 milliarder kroner og udgjorode 16,8 procent af den toldfølsomme danske eksport til USA i perioden. Til sammenligning udgjorde den toldfølsomme eksport 47,3 procent af eksporten til USA i 2019. Samtidig udgjorde den toldfølsomme eksport til USA 2,9 procent af den samlede danske eksport til alle lande. - Dansk eksport har fortsat sin flotte udvikling på trods af Trumps told. Længe før Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus, har den danske eksport ændret karakter, så dansk økonomi er blevet mindre afhængig af at eksportere fysiske varer til USA, siger Frederik Olsen, der er analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. - Danske virksomheder eksporterer relativt færre varer fra dansk til amerikansk grund. Det er udtryk for rettidig omhu, hvor danske virksomheder i højere grad finder andre afsætningskanaler og i mindre grad eksporterer fysiske varer direkte til USA. Det betyder, at effekten af Trumps toldsatser er begrænset for samfundsøkonomien, siger Frederik Olsen. Særligt den danske medicinalindustri ejer i højere grad fabrikker i USA, hvilket betyder, at flere eksportvarer fra Danmark til USA ikke længere krydser landegrænser. Samtidig har den fysiske vareeksport til alle andre lande end USA nået nye højder. Mellem august og december 2025 eksporterede danske virksomheder varer, der krydsede den danske grænse, for 384,5 milliarder kroner til andre lande end USA. Det er det hidtil højeste tal for de nævnte måneder. Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger man på, at analysen viser, at hvis den europæiske økonomi bliver ramt af amerikanske toldsatser, kan det have en effekt på den dansk eksport. - Højere toldsatser på andre europæiske lande kan have indirekte betydning for dansk økonomi via vores eksport til de lande. Hvis tyske virksomheder sælger mindre, skal de bruge færre komponenter fra danske virksomheder, siger Frederik Olsen. Analysens hovedkonklusioner:
(Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd)
Tabellen viser andelen af toldfølsom eksport for henholdsvis den samlede eksport til USA og den samlede eksport til alle lande. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |