Polsk registreret lastbil havde fire paller med ulovlige puff bars på ladetTirsdag 27. januar 2026 kl: 09:21 Af: RedaktionenSøndag aften lidt før midnat standsede Udlændingekontrolafdeling Vest under Syd- og Sønderjyllands Politi en polsk indregistreret lastbil ved den dansk-tyske grænse for at udføre en kriminalitetskontrol. I lastbilen stod fire indpakkede paller, og betjentene kunne konstatere, at der under indpakningen var en stor mængde puff bars. Lastbilen blev efterfølgende taget ud til yderligere undersøgelser samt optælling af antallet af puff bars Optællingen viste, at der på de fire paller var i alt 28.000 puff bars med smage som cola, jordbær, mango og skittles. Der var tale om ulovlige puff bars, da de er med søde smage, hvilket er ulovligt i nikotinprodukter i Danmark. - Når vi får fat på så stor en mængde ulovlige puff bars, glæder vi os meget over, at de ikke lander i Danmark, hvor de med søde smage kan lokke unge mennesker til at bruge nikotinprodukter, siger vicepolitiinspektør Karsten Høy, fra UKA Vest ved Syd- & Sønderjyllands Politi.
Lastbilen blev ført af en 59-årig udenlandsk statsborger, som blev anholdt og sigtet for groft smugleri. Efter afhøring blev manden løsladt. Han er fortsat sigtet i sagen.
De ulovlige puff bars blev beslaglagt og indgår i den videre efterforskning af sagen.
Lidt om Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest):
![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |