|
STRØM TIL LASTBILER:
Solceller på taget er bedre end en solcelle i håndenTirsdag 13. januar 2026 kl: 11:10 Af: Redaktionen![]() Med et solcelleanlæg fra Green Energy på taget af flere lastbier, har transportvirksomheden Fogtmann i Vejle vist, hvordan man kan reducere brændstofforbruget med omkring 1.000 liter pr. lastbil. Transportvirksomheden Fogtmann Group, der har hjemsted i Vejle, har monteret solceller på taget af flere lastbiler - og sparer omkring 1.000 liter diesel pr. bil. Besparelsen kommer, fordi solcellerne bidrager til kontinuerlig batteriopladning og dermed mindre belastning af bilernes generatorer, hvilket bidrager til det mindre brændstofforbrug under daglig kørsel Fogtmann Group har i en periode afprøvet avancerede solcelleanlæg fra Green Energy i sine distributionsaktiviteter for at finde måder at nedbringe CO2-udslippet på samtidig med, at løsningen kunne passe ind i den eksisterende drift og forbedre brændstoføkonomien. En analyse af driftsdata fra Fogtmann's køretøjer kombineret med solenergimålinger fra Green Energy viste, hvordan kontinuerlig batteriopladning og reduceret generatorbelastning påvirker brændstofforbruget under daglig kørsel i nedadgående retning. Resultaterne viste en årlig brændstofbesparelse på mere end 1.000 liter pr. lastbil og 2,7 tons CO2, hvilket understreger solcellers umiddelbare potentiale i distributionaktiviteter. - For os er solceller en oplagt forretningsbeslutning. Når en løsning giver klare brændstofbesparelser og en tilbagebetalingstid på under et år, handler man, siger administrerende direktør hos Fogtmann Group A/S, Klaus Fogtmann og fremhæver både den bæredygtige og kommercielle værdi af resultaterne. - Vores kunder forventer, at vi går foran med bæredygtighed, og med solenergi kan vi levere målbare gevinster og samtidig styrke bundlinjen, siger han videre og understreger, at de indhentede data bekræfter solenergiens relevans i den daglige drift. - Vi så straks, at solenergi er en praktisk, datadokumenteret måde at reducere brændstofforbruget på i dag - ikke om fem år. At spare mere end 1.000 liter diesel pr. lastbil om året er ikke en marginal gevinst. Det styrker vores daglige drift og understøtter det, vores kunder forventer af os, så det giver perfekt mening for os at bygge videre på det, siger han. Efter det vellykkede pilotprojekt planlægger Fogtmann at montere solceller deres de øvrige lastbiler i selskabets flåde, der samlet er på 70 køretøjer. Lidt om solcellerne og testen:
Lidt om Green Energy:
Dokumenterede effekter fra flådeoperationer omfatter:
![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |