BERETNING OM VIRKSOMHEDERS KONKURS OG STATENS TAB:

Skatteministeriets indsats er ikke tilfredsstillende

Onsdag 26. november 2025 kl: 11:41
Af: Redaktionen

Rigsrevisionen har fremlagt en beretning om Skatteministeriets indsats for at hindre, at virksomheder går konkurs med gæld til staten. Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriets indsats for at hindre, at virksomheder går konkurs med gæld til staten, ikke er tilfredsstillende

Beretningen handler om Skatteministeriets indsats for, at staten undgår tab, når virksomheder går konkurs. Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om Skatteministeriets indsats er tilfredsstillende. 


Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 
  • Har Skattestyrelsen begrundet godkendelsen af risikovirksomheder, som søger om at blive registreret for moms og A-skat?
  • Har Skattestyrelsen reageret over for virksomheder, som gentagne gange undlader at indberette moms og A-skat?
  • Har Gældsstyrelsen hat gang i en inddrivelsesindsats over for virksomheder med gæld, inden de går konkurs? 

Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriets indsats for at hindre, at virksomheder går konkurs med gæld til staten, ikke er tilfredsstillende. 


Omkring 15.000 virksomheder gik konkurs i perioden juni 2021 - december 2024. I mange tilfælde har ministeriet få eller ingen muligheder for at begrænse statens tab. Men blandt de ca. 6.000 virksomheder, hvor der var mulighed for at forebygge opbygning af gæld, har der været større eller mindre mangler i indsatsen for ca. 2.200 virksomheder. 


De 2.200 virksomheder endte med en samlet gæld på ca. 1,9 milliarder kroner. Konsekvensen af manglerne i indsatsen kan være, at tabet for staten er blevet unødigt stort. 


Rigsrevisionen tog selv initiativ til undersøgelsen i oktober 2024.


Interesserede kan læse den samlede beretning her:





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.