|
FRA 1. JULI 2026:
Lastbiler over 3,5 ton skal betale vejafgift i HollandFredag 24. oktober 2025 kl: 12:07 Af: Jesper ChristensenTransportministeriet i Holland - Ministerie van Infrastructuur en Waterstaat - oplyser, at der bliver indført en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler over 3,5 ton fra 1. juli 2026. Vejafgiften, der vil være afhængig af lastbilens vægt og CO2-udledning, vil gælde næste alle motorveje samt visse hovedveje og kommuneveje og omfatte både hollandske og udenlandske køretøjer Ind til vejafgifterne træder i kraft, skal lastbiler over 12 ton betale vejafgift via Eurovignet-ordningen, som Holland fra 1. juli 2026 vil træde ud af på samme måde, som Tyskland gjorde det med maut-systemets indførelse og Danmark fra årsskiftet 2024/2025 med den kilometer baserede og CO2-afhængige vejafgift. I forbindelse med indførelsen af de kilometerbaserede vejafgifter, der omfatter køretøjer af typerne N2 og N3, vil afgiften på motorkøretøjer blive sat ned til et minimum. Fra 1. juli 2026 vil det kun være lastbiler med installeret udstyr i form af en onboard-enhed og en kontrakt med en godkendt afgiftsudbyder, der vi være tilladt at køre med på de veje, der er omfattet af vejafgifterne. Det hollandske transportministerium oplyser, at de godkendte udbydere vil levere det nødvendige onboard-udstyr til beregning af afgiften, fakturere brugeren for afgiften og sørge for, at de indsamlede afgifter betales til den hollandske stat. Den hollandske regering indfører vejafgiften som et led i at opnå en mere bæredygtig transportsektor. Derfor skal køretøjer med lavere udledning betale en lavere sats. Derudover vil en stor del af indtægterne gå til tilskud, der skal gøre vejtransporten mere bæredygtig og innovativ - eksempelvis tilskud til køb af nuludledningskøretøjer og ladeinfrastruktur. Interesserede kan læse mere om tilskud og støtte her (engelsk): Interesserede kan finde flere oplysninger på websiden www.vrachtwagenheffing.nl, der findes på hollandsk, engelsk og tysk - klik her: ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |