Lastbilchauffører kan parkere mere sikkert ved Øresundsbron

Onsdag 8. oktober 2025 kl: 11:38
Af: Redaktionen

Lastbilchauffører kan parkere mere sikkert ved Øresundsbron
Luftfoto af Olleboterminalen med lastbilparkering i Malmø. (Foto: Vejdirektoratet)

En ny og mere sikker parkeringsplads for lastbiler åbner ved Olleboterminalen i Malmø i november. Pladsen er designet på en måde, der gør det muligt at vokse i takt med efterspørgslen. Initiativet sker i samarbejde med Øresundsbro Konsortiet, hvilket betyder, at Øresundsbrons kunder får særlige fordele: 15 procent rabat på parkering, gratis medlemskab af Drivers First det første år samt gratis parkering i åbningsugen

Den nye parkering, der er et resultatet af et strategisk samarbejde mellem Drivers First, Venturi Fastigheter og Øresundsbron, er udstyret med brusere, toiletter, chaufførlounge, kameraovervågning og mulighed for at forudbestille plads digitalt. Initiativet udgør et løft for infrastrukturen i Malmö, hvor der længe har manglet sikre alternativer for lastbilchauffører og deres køretøjer.


- Vi ønsker at skabe en ny standard for chaufførernes arbejdsmiljø. Med friske faciliteter og trygge parkeringspladser bidrager vi til en mere bæredygtig branche. At reducere søgningen efter parkering er samtidig positivt både for klimaet og chaufførernes hverdag, siger Gustav Jacobsson, der er administrerende direktør for Drivers First.


Drivers First er et svensk selskab, der bygger og driver rastepladser med fokus på sikkerhed, komfort og arbejdsmiljø for erhvervschauffører. 


For ejendomsselskabet Venturi Fastigheter er etableringen en vigtig del af byudviklingen.


- Som ejendomsejer ser vi det som en selvfølge at bidrage til løsninger, der styrker Malmö som transportknudepunkt. Dette projekt forener erhvervslivets behov med samfundsansvar, siger Erik Fischer, der er administrerende direktør for Venturi Fastigheter.


Hos Øresundsbron ser man tydelige fordele i samarbejdet.

- Med en tryg sikkerhedsparkering styrker vi broens attraktivitet som transportvej for chauffører. Gennem dette samarbejde tilbydes vores kunder fordelagtige vilkår i Malmø, der gør deres rejse mere smidig og sikker, siger Linus Eriksson, der er administrerende direktør for Øresundsbron.


Drivers First har som mål at etablere trygge, moderne rastepladser langs Sveriges mest trafikerede transportveje. Gennem det strategiske samarbejde i Malmö tager selskabet endnu et skridt i ekspansionen, og partnerskabet med Venturi Fastigheter og Øresundsbron skaber en model, der kan skaleres op andre steder.


Fakta: Drivers First
  • Drivers First er et svensk selskab, der bygger og driver moderne rastepladser med fokus på sikkerhed, komfort og arbejdsmiljø for erhvervschauffører. Gennem trygge parkeringspladser, rene faciliteter og digitale løsninger har selskabet en standardiseret model, der kan gøre en forskel for chauffører, transportvirksomheder og kommuner.


Fakta: Venturi Fastigheter
  • Venturi Fastigheter udvikler og forvalter kontorer, butikker, lagre og byudviklingsprojekter. Med et langsigtet perspektiv og lokal forankring er målet at skabe bæredygtige miljøer, hvor mennesker og virksomheder trives.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.