Partnerportal skal lette hverdagen for transportvirksomheder

Torsdag 2. oktober 2025 kl: 10:27
Af: Redaktionen

Dekra-organisationen, der blandt andet tilbyder uddannelser på transportområdet, har lanceret en ny online Partnerportal, der skal give vognmænd og transportvirksomheder et bedre greb om administrationen af chauffører og deres uddannelsesaktiviteter. Målet er, at virksomhederne får mindre papirarbejde og mere tid til at drive deres forretninger


Den nye portal samler alt det praktiske ét sted, så virksomhederne får et enkelt værktøj, der både skaber overblik og gør planlægningen lettere og mere forudsigelig.


Med partnerportalen kan virksomheder blandt andet:
  • Få et visuelt overblik over hvornår chaufførerne certifikater udløber
  • Se ledige kurser, der passer til chaufførernes udløb - og vælge foretrukne kursus
  • Oprette chauffører og registrere certifikat-udløb
  • Give chauffører adgang til selv at validere deres data
  • Oprette brugere og afdelinger med adgang kun til relevant data

- Vi ved, at vognmænd i dag bruger unødvendig meget tid på at holde styr på certifikater og kursusaktiviteter. Med partnerportalen sætter vi en ny standard ved at samle det hele ét sted. Det betyder, at vores partnere kan planlægge smartere, reagere hurtigere og spare tid i en travl hverdag. Vi administrerer allerede uddannelsesaktiviteterne for tæt på 10.000 chauffører, men der plads til mange flere, siger Troels Lund, der er kommerciel direktør i Dekra Danmark.


Partnerportalen er en ny service, som Dekra tilbyder sine partnerkunder. Den er udviklet til at give bedre kontrol, mindre administrativt arbejde og et klart overblik over chaufførdata uanset virksomhedens størrelse. Partnerportalen tilgås med ens MitID, der sikrer den højeste grad af persondatabeskyttelse samtidig med, at det er enkelt for brugerne.


Dekra peger videre på, at en partneraftale udover den nye Partnerportal også giver gratis hjælp til at påminde om udløb, tilmelding af chauffører på kursus, søgning af løntabsgodtgørelse og kompetencefondsmidler samt hjælp til rekruttering af nye chauffører. Servicen er gratis for kunder hos Dekra.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.