Færdselsstyrelsens bemandende takografekspeditioner lukkede onsdagOnsdag 1. oktober 2025 kl: 13:31 Af: RedaktionenFærdselsstyrelsens bemandende takografekspeditioner i Kolding, Aalborg og Kastrup er lukket. Fremover skal man derfor som udgangspunkt bruge den digitale selvbetjeningsløsning på Færdselsstyrelsens web-side, når man vil søge om et førerkort, virksomhedskort eller værkstedskort Det vil fortsat være muligt at aflevere en ansøgning i en lukket kuvert på én af Færdselsstyrelsen adresse i Kolding, Aalborg eller Kastrup. Kuverten skal afleveres i en postkasse, der er indrettet til formålet. Færdselsstyrelsen gør opmærksom på, at behandlingen af ansøgninger, der indgives fysisk, vil være væsentlig længere end ansøgninger som indgives og behandles digitalt. Hvis man har brug for hjælp til at udfylde en ansøgningen eller har brug for hjælp i øvrigt, kan man komme i kontakt med Færdselsstyrelsens i den almindelige telefontid mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 9 til kl. 14, samt om fredagen fra kl. 9 til kl. 12. Når Færdselsstyrelsen har behandlet ens ansøgning, vil kortet blive sendt til ens hjemmeadresse med mindre, man har angivet en anden i forbindelse med ansøgningen. Færdselsstyrelsen gør opmærksom på, at man skal være opmærksom på, at der er begrænset mulighed for at få udleveret kort på de tre adresser, der har åbent i en time to gange om ugen. De nærmere tidspunkter kan ses på Færdselsstyrelsens hjemmeside. Man kan søge om takograf-kort her: ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |