Fond donerer midler til efterskole for ordblindeTirsdag 23. september 2025 kl: 11:46 Af: Redaktionen![]() Thorkil Andersen holder oplæg for eleverne på Hjembæk Efterskole om sin egen kamp med ordblindhed - og hvad han har lært. ATTA Fonden, der ejer en del af transport- og logistik-koncernen Frode Lauersen med hovedsæde i Vitten, har doneret midler til Hjembæk Efterskole på Vestsjælland, der er en efterskole for ordblinde elever. - Jeg er selv overblind, og min Annie har som tidligere gymnasielærer mødt mange børn, der kæmper med ordblindhed. Derfor ved vi, hvor meget det kan spænde ben, og hvor ondt det kan gøre. Men vi ved også, hvor langt kan komme, hvis man får den rette støtte og de rigtige værktøjer. Derfor ønsker vi at støtte andre i at finde deres plads i livet og skabe håb om en god tilværelse, forklarer Thorkil Stæhr Andersen, der sammen med hustruen Annie Stæhr Andersen og deres to døtre driver ATTA Fonden Med donationen fra ATTA Fonden, der ejer en del af virksomhederne Frode Laursen A/S, Skanol A/S og Maj Madsen A/S, får de ordblinde unge på Hjembæk Efterskole på Vestsjælland mulighed for at prøve kræfter med transport og logistik i form af ATV’er, diverse udstyr og lastbilsimulatorer. Redskaberne skaber rammerne for et nyt fag med fokus på transport og logistik, som efterskolen ellers ikke ville have økonomi til. ![]() Thomas Vinther, viceforstander på Hjembæk Efterskole. - Alle eleverne kæmper med ordblindhed, og de har ofte oplevet nederlag i skolesystemet. De lærer bedst gennem praktiske og erfaringsbaserede aktiviteter, og det her nye fag passer perfekt til deres behov. Derfor er vi meget glade for at tilbyde det. Det er en konkret investering i elevernes fremtid, siger viceforstander Thomas Vinther. Det gælder blandt andet for 17-årige Cecilie Cramer, der er en af eleverne på det nye linjefag. - Folkeskolen var lidt svær, men det er ikke tilfældet på efterskolen, hvor jeg har fået mange venner, og hvor undervisningen er mere praktisk. Ikke mindst i det nye fag, som jeg glæder mig til hver uge. Teoriundervisningen er vildt spændende, men især fordi vi kan koble det op på øvelserne i simulatoren og på ATV-banen, mens det er frisk i erindringen. Så jeg er meget glad for det nye fag, siger hun. Bevæggrundene bag donationen finder man hos de mennesker, der står ATTA Fonden - Thorkil Stæhr Andersen, Annie Stæhr Andersen og deres to døtre. De har haft ordblindhed helt tæt inde på livet. - Jeg er selv overblind, og min Annie har som tidligere gymnasielærer mødt mange børn, der kæmper med ordblindhed. Derfor ved vi, hvor meget det kan spænde ben, og hvor ondt det kan gøre. Men vi ved også, hvor langt kan komme, hvis man får den rette støtte og de rigtige værktøjer. Derfor ønsker vi at støtte andre i at finde deres plads i livet og skabe håb om en god tilværelse, siger Thorkil Stæhr Andersen, som der sammen med hustruen Annie Stæhr Andersen og deres to døtre driver ATTA Fonden. Thorkil Stæhr Andersen er søn af en vognmand, har selv kørt eksportkørsel og var ansat som ferieafløser hos Frode Laursen, mens han læste på Handelshøjskolen i Aarhus. Efter endte studier var han fra 1984 til 1986 ansat i virksomheden, hvor han beskæftigede sig med drift og økonomi. Efterfølgende arbejder han som virksomhedskonsulent et par år, men kom i 1988 tilbage til Frode Laursen, da han blev tilbudt medejerskab. I 1989 overtog han det fulde ejerskab. ![]() Thomas Vinther (til venstre) og Thorkil Andersen (til højre) foran en af lastbilsimulatorerne, som efterskoleeleven Cecilie Cramer er i gang med at bruge. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |