ESBJERG-REDERI TIL EU-AMBASSADØRER:
Grøn omstilling kræver stabile rammer og handling bag ambitionerneFredag 18. juli 2025 kl: 11:28 Af: RedaktionenGodt to uger inde i det danske EU-formandskab var 100 EU-ambassadører og rådgivere torsdag på rundtur i den grønne omstilling, der er tidlig på havnen i Esbjerg. Delegationen besøgte European Energy, Vestas, Ørsted og Esvagt for at få et indblik i, hvad der rører sig i et af Europas største kraftcentre for energi - Et af Danmarks vigtigste bidrag er at vise, at det grønne samfund kan gå hånd i hånd med konkurrenceevne og arbejdspladser, sagde Danmarks EU-ambassadør, Søren Jacobsen, og fortsatte: - Der er så mange gode muligheder for at lave grønne investeringer, der kan betale sig, og det skal vi være med til at vise frem. Eksempler fra det virkelige liv virker. Den virkelighed kunne EU-diplomaterne blandt andet studere på nært hold hos Esvagt, som blev stiftet som et rederi til olie- og gassektoren, og som siden 2010 sideløbende med en omfattende olie- og gasforretning har opbygget en af Europas største flåder af Service Operation Vessel - SOV-skibe - til havvindindustrien. - Offshore vind er en af de vigtigste drivkræfter i den grønne omstilling allerede og har fortsat et stort potentiale sagde Esvagt's administrerende direktør, Kristian Ole Jakobsen, og tilføjede: - Offshore vind er en kapitaltung industri med komplekse, langsigtede operationer til havs, som kræver en stærk, maritim forsyningskæde, som samarbejder og forpligter sig gensidigt på den lange bane. Esvagt's SOV’ere udgør kernen i rederiets offshore wind segment og er essentielle for at holde havvindparkerne kørende. - De udgør betydelige investeringer bygget på 10 eller 15-årige kontrakter. Derfor er det vigtigt, at der er stabile rammevilkår, og at de grønne ambitioner fortsat bakkes op af politisk handling, påpegede Kristian Ole Jakobsen. Lidt om Svagt:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |