Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs

Fredag 11. juli 2025 kl: 09:59
Af: Jesper Christensen

Ifølge Statstidende har Skifteretten under Retten i Kolding begæret firmaet Contrans A/S med CVR-nummer 17263005 og adresse på Merkurvej i Kolding konkurs på baggrund af en begæring modtaget 7. juli. Contrans A/S, der beskæftigede over 100 medarbejdere, blev for nogle år siden kritiseret for de arbejdsforhold, selskabet bød sine udenlandske chauffører, hvor en del kom fra lande uden for EU

Statstidende skriver videre, at advokat Anders Braad, der har adresse på Skibbrogade i Aalborg, er udpeget som kurator.


Eventuel anmodning om valg af kurator og kreditorudvalg skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest tre uger efter bekendtgørelsen i Statstidende.


Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til at anmelde sit krav til boets kurator inden fire uger efter bekendtgørelsen i Statstidende opgjort pr. 9. juli.


Skifteretten i Kolding har samtidig taget selskaberne Contrans Driftsmateriel ApS med CVR-nummer 40021558 og Contrans Ejendomme med CVR-nummer 30600827 under konkurs. De to selskaber delte adresse og ejer med Contrans A/S. Selskaberne var via HHH Holding  ApS på Merkurvej i Kolding Henrik Holger Hansen


Ifølge den senest offentliggjorte årsrapport opgjort pr. 31. december 2023, der umiddelbart er tilgængelig på CVR.dk, beskæftigede Contrans A/S 146 medarbejdere i 2023.


Resultatet efter 2023 var et underskud på 6.408.000 kroner mod et overskud året får på 15.642.000 kroner. Balancen var på 75.740 millioner kroner og egenkapitalen på 28.885.000 kroner.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.