Færgerederi ombygger to færger til hybriddriftOnsdag 11. juni 2025 kl: 15:43 Af: Redaktionen![]() (Foto: Vivian Baens/Scandlines) Rederiet Scandlines, der forbinder Danmark og Tyskland med to ruter - Rødby - Puttgarden og Gedser - Rostock - har besluttet at investere godt 230 millioner kroner i en ombygning af to af rederiets færger til plug-in-hybridfærger Ved at konvertere de to færger til hybriddrift kan Scandlines reducere CO2e-udledningen med op til 80 procent. - Det handler om mere end bare teknologi - det handler om ansvar, siger Scandlines driftsdirektør (COO), Michael Guldmann Petersen. - Som færgerederi med daglig sejlads i et af verdens mest følsomme farvande har vi en særlig forpligtelse til at beskytte det havmiljø, vi opererer i, påpeger han. Gennemsnitligt vil batterierne i færgerne kunne blive ladet med mindst 80 procent af den energi, der skal bruges til en overfart på 12 minutter. Ombygningen inkluderer:
Et skridt mod direkte emissionsfri sejlads Hos Scandlines peger man på, at initiativet er en vigtig milepæl mod rederiets mål om at drive Rødby-Puttgarden- ruten uden udledning af direkte emissioner i 2030. Samtidig er det en del af Scandlines’ overordnede ambition om at blive en direkte emissionsfri virksomhed i 2040 - i tråd med Paris-aftalens klimamål. Støtte til grøn omstilling Det tyske transportministerium har tildelt projektet økonomisk støtte som led i bæredygtig modernisering af kystfartøjer til reducering af emissioner. Støtten dækker op til 40 procent af omkostningerne til ombygningen. Scandlines har indgået kontrakt med Western Shiprepair i Litauen om ombygningen. Ombygningen af den første færge starter i slutningen af august og af den anden færge i december. Arbejdet forventes at være afsluttet i starten af 2026. - Vi glæder os over at have indgået kontrakt med Western Shiprepair, der er et af BLRT's reparationsværfter, som har vundet konverteringsopgaven efter en omfattende og længerevarende udbudsproces, siger Michael Guldmann Petersen og fortsætter: - Ved at sætte strøm til to af vores Femern-færger kommer vi i et hug langt nærmere vores målsætning om at gøre ruten direkte emissionsfri i 2030. Det er det, kunderne vil have, og vi styrker dermed vores konkurrenceevne betydeligt. Kombinationen af vores pålidelighed og de fortsatte investeringer i vores bæredygtighedsinitiativer samt den skræddersyede trafikmaskine og de gode shoppingudbud skaber et solidt fundament for vores forretning. Ingrida Streckienė, der er direktør for Western Shiprepair | BLRT Repair Yards, fremhæver, at værftskoncernen i årenes løb har opbygget et stærkt fundament af tillid og samarbejde med Scandlines, hvor parterne med succes har leveret komplekse reparations- og ombygningsprojekter sammen. - Ombygningen af to færger på Femern Bælt til plug-in-hybrider er et vigtigt skridt fremad, ikke kun for Scandlines' ambitiøse bæredygtighedsmål, men for hele færgesektoren. Hos Western Shiprepair | BLRT Repair Yards er vi stolte af at kunne bidrage med vores tekniske ekspertise, dokumenterede resultater og produktionskapacitet til at gøre denne vision til virkelighed. Vores samarbejde med Scandlines er et meningsfuldt bidrag til den igangværende dekarbonisering af europæiske færgeruter, siger hun videre. Langsigtet indsats Mellem 2013 og 2024 har Scandlines investeret over 2,8 milliarder kroner i emissionsreducerende teknologi som for eksempel nye hybridfærger til Gedser-Rostock, rotorsejl og nye centerpropeller til Gedser-Rostock-færgerne, nye støjsvage og energieffektive thrustere til Rødby-Puttgarden-færgerne samt algeafvisende silikonemaling, der i forhold til konventionelle bundmalingstyper sparer energi. Lidt fakta om Scandlines’ elektrificeringsprojekt:
Om BLRT Repair Yards:
Lidt om Scandlines:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |