Bekendtgørelse om godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer er sendt i høringOnsdag 14. maj 2025 kl: 13:19 Af: RedaktionenFærdselsstyrelsen har sendt en ny bekendtgørelse om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil i høring. Bekendtgørelsesudkastet fastsætter en ny ordning for national individuel godkendelse af de pågældende køretøjer Færdselsstyrelsen peger på, at den nye ordning lægger sig op ad den nuværende ordning for godkendelse af nye køretøjer. Den primære forskel er, at en synsvirksomhed fremadrettet skal kontrollere, at det nye køretøj svarer til oplysningerne i ansøgningen, inden Færdselsstyrelsen godkender køretøjet. I dag udsteder Færdselsstyrelsen først en G-erklæring, hvorefter synsvirksomheden kan syne køretøjet. Denne praksis fortsætter for brugte køretøjer. Bekendtgørelsesudkastet er udarbejdet som følge af L170 Forslag til lov om godkendelse og syn af køretøjer. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft tirsdag 1. juli, men får først virkning fra 1. oktober. Her forventer Færdselsstyrelsen, at IT-systemet til digitale ansøgninger kan tages i brug. Herefter følger en overgangsperiode, hvor køretøjer kan godkendes efter både den nye og den gamle ordning. Høringsfristen er tirsdag 10. juni 2025. Interesserede kan læse mere på Høringsportalen - klik her: ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |