Metroen i København åbner for 24-timers billet til 50 kronerTirsdag 29. april 2025 kl: 11:25 Af: RedaktionenFrem til udgangen af juni kan man hver weekend køre med den københavnske metro lige så meget, man vil for 50 kroner for 24 timer uden at skulle tænke på tid, zoner eller antal ture. Metroselskabet introducerer den nye billet forud for en periode med events, arrangementer og oplevelser i byen - fra polterabender og maraton til cykelløb og koncerter Metroselskabet peger på, at den særlige weekendbillet, der giver ubegrænset rejse i Metroen i 24 timer for 50 kroner, er oplagt til både vennegrupper, familier og enkeltpersoner, der vil nemt og fleksibelt rundt i byen hele dagen. Den er også ideel til grupper som eksempelvis sportshold, studiegrupper - eller polterabender, som er i fokus i Metroselskabets kampagne “Pias Polter”, der kører online og i biograferne i Hovedstadsområdet. - Uanset, om du skal fejre noget, opleve byen eller bare hurtigt fra A til B, gør den nye 1-dagsbillet det nemt og fleksibelt for alle. Den passer perfekt til alt fra familier og vennegrupper på udflugt til polterabender, der skal rundt fra brunch til bobler og bytur - uden at tænke på zoner eller udløbstider. Med denne billet får man en enkel og prisvenlig løsning til en hel dag i København, siger Eva Lind, der er kommerciel chef i Metroselskabet. Billetten gælder enten lørdag eller søndag og giver fuld frihed til at tage Metroen så meget, man vil hele dagen og natten med. Man kan hoppe af og på, som det passer og slippe for at tænke på, om billetten stadig er gyldig. Fakta om 1-dagsbilletten:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |