Letbanetog kørte knap 1,9 millioner passagerer rundt i Odense i første kvartalTorsdag 24. april 2025 kl: 14:32 Af: RedaktionenI årets første kvartal steg i alt 1.883.000 mennesker på et af letbanetogene i Odense. Det var en fremgang på 8 procent målt i forhold til samme periode året før, hvor passagertallet endte på 1.743.000 Fremgangen var størst i marts, hvor 645.000 steg på letbanetogene i Odense. Tallet, der er det hidtil næsthøjeste passagertal for en enkelt måned, skal ses i lyset af, at påske sidste år faldt i slutningen af marts, mens den i år faldt i april. Påsken med sine mange fridage betyder generelt mindre trafik og færre passagerer. - Jeg glæder mig først og fremmest over, at letbanens passagertal fortsat er i fremgang, siger Dan Ravn, der er administrerende direktør for Odense Letbane. Han peger på, at Odense Letbane set over de seneste 12 kalendermåneder har haft over 7 millioner påstigere. - Det er en vigtig milepæl, som vi nu har passeret, og det bekræfter vores forventning om, at letbanen fortsat har potentiale til vækst og tiltrækning af nye passagergrupper, siger han. I første kvartal har Odense Letbane afviklet 99,6 procent af alle planlagte afgange. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |