KLIMABELASTNING:
Klimaftrykket fra den rigeste tiende del af borgerne i Danmark er fire gange højere end den fattigste tiendedel. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statisk og Energistyrelsen
Analysen viser, at det private forbrug blandt den rigeste tiendedel af borgerne i Danmark giver et gennemsnitligt klimaaftryk på, hvad der svarer til 14,0 ton CO2 om året. Det er knap fire gange så højt som den fattigste tiendedels klimaftryk, der er svarer til 3,6 ton CO2 pr. person om året.
I gennemsnit udleder borgere i Danmark, hvad der svarer til 7,5 ton CO2 om året.
- Vi danskere har et privat forbrug, der sætter store klimaaftryk sammenlignet med andre lande. Men der er stor forskel på, hvilke danskere der udleder mest, siger Rasmus Lindø Kaslund, der er analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Alene med flyrejser sætter den rigeste tiendedel et klimaaftryk, der er syv gange højere end de fattigstes og næsten tre gange højere end gennemsnittet.
- De rigeste danskere har et langt højere klimaaftryk end resten af befolkningen. De flyver oftere og kører mere i bil. Men også andre dele af deres private forbrug udleder langt mere, siger Rasmus Lindø Kaslund, der peger på, at det blandt de fattigste er det boligrelateret forbrug, der har det største klimaaftryk - for eksempel fra el og varme.
- Men de rigeste ti procents boligrelaterede klimaftryk er stadig dobbelt så høje som de fattigstes, påpeger han.
Samlet står den rigeste tiendedel af borgerne i Danmark for 19 procent af klimaftrykket fra privatforbrug.
Nyt klimamål skal være socialt retfærdigt
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd omhandler de globale klimapåvirkninger, der kan knyttes til privatforbruget i Danmark. Dermed er omdrejningspunktet for analysen ikke det samme som klimalovens 2030-målsætning. Målsætningen i klimaloven går på at reducere de territoriale udledninger med 70 procent i forhold til i 1990.
Ifølge grundlaget for SVM-Regeringen fra december 2022 vil regeringen ”undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for klimaaftrykket for det danske forbrug”.
- Hvis regeringen beslutter sig for at ville reducere klimaaftrykket fra danskernes privatforbrug, er det vigtigt, at det sker på en social retfærdig måde af hensyn til opbakningen til den grønne omstilling. Vores analyse viser, at det også er muligt, siger Rasmus Lindø Kaslund og fortsætter:
- Politisk kan man med fordel arbejde med afgifter på særligt klimabelastende forbrug kombineret med lavere elafgift, højere personfradrag eller en ny udgave af den grønne check til de fattigste. Det vil sænke klimaaftrykket på en måde, hvor de rigeste bidrager mest, siger Rasmus Lindø Kaslund.
Analysens hovedkonklusioner:
Tabellen viser, klimaaftrykket pr. person fra henholdsvis den fattigste tiendedel (decil), gennemsnitshusholdningen og den rigeste tiendedel, fordelt på detaljerede forbrugskategorier.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistik og Energistyrelsen
Interesserede kan læse analysen i sin helhed her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Forskellen mellem de rigeste og de fattigste er på 10 ton CO2 årligt
Onsdag 16. april 2025 kl: 12:21
Af: RedaktionenKlimaftrykket fra den rigeste tiende del af borgerne i Danmark er fire gange højere end den fattigste tiendedel. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statisk og Energistyrelsen
Analysen viser, at det private forbrug blandt den rigeste tiendedel af borgerne i Danmark giver et gennemsnitligt klimaaftryk på, hvad der svarer til 14,0 ton CO2 om året. Det er knap fire gange så højt som den fattigste tiendedels klimaftryk, der er svarer til 3,6 ton CO2 pr. person om året.
I gennemsnit udleder borgere i Danmark, hvad der svarer til 7,5 ton CO2 om året.
- Vi danskere har et privat forbrug, der sætter store klimaaftryk sammenlignet med andre lande. Men der er stor forskel på, hvilke danskere der udleder mest, siger Rasmus Lindø Kaslund, der er analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Alene med flyrejser sætter den rigeste tiendedel et klimaaftryk, der er syv gange højere end de fattigstes og næsten tre gange højere end gennemsnittet.
- De rigeste danskere har et langt højere klimaaftryk end resten af befolkningen. De flyver oftere og kører mere i bil. Men også andre dele af deres private forbrug udleder langt mere, siger Rasmus Lindø Kaslund, der peger på, at det blandt de fattigste er det boligrelateret forbrug, der har det største klimaaftryk - for eksempel fra el og varme.
- Men de rigeste ti procents boligrelaterede klimaftryk er stadig dobbelt så høje som de fattigstes, påpeger han.
Samlet står den rigeste tiendedel af borgerne i Danmark for 19 procent af klimaftrykket fra privatforbrug.
Nyt klimamål skal være socialt retfærdigt
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd omhandler de globale klimapåvirkninger, der kan knyttes til privatforbruget i Danmark. Dermed er omdrejningspunktet for analysen ikke det samme som klimalovens 2030-målsætning. Målsætningen i klimaloven går på at reducere de territoriale udledninger med 70 procent i forhold til i 1990.
Ifølge grundlaget for SVM-Regeringen fra december 2022 vil regeringen ”undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for klimaaftrykket for det danske forbrug”.
- Hvis regeringen beslutter sig for at ville reducere klimaaftrykket fra danskernes privatforbrug, er det vigtigt, at det sker på en social retfærdig måde af hensyn til opbakningen til den grønne omstilling. Vores analyse viser, at det også er muligt, siger Rasmus Lindø Kaslund og fortsætter:
- Politisk kan man med fordel arbejde med afgifter på særligt klimabelastende forbrug kombineret med lavere elafgift, højere personfradrag eller en ny udgave af den grønne check til de fattigste. Det vil sænke klimaaftrykket på en måde, hvor de rigeste bidrager mest, siger Rasmus Lindø Kaslund.
Analysens hovedkonklusioner:
- Den rigeste tiendedels klimaaftryk er 14,0 ton CO2æ pr. person (CO2æ er udslippet af klimagasser omregnet til CO2) årligt. Det er knap fire gange så højt som den fattigste tiendedels klimaftryk, der er på 3,6 ton pr. person
- Den rigeste ene procent af husholdninger har et klimaftryk på 28,5 ton CO2æ. pr. person. Det er knap fire gange så meget som den gennemsnitlige husholdnings klimaaftryk pr. person på 7,4 ton
- Klimaaftrykket og størrelsen på forbruget har en tæt sammenhæng, men klimaaftrykket pr. krones forbrug er mindre for de rige. Derfor sænker omfordeling af indkomst i sig selv ikke klimaaftrykket fra dansk forbrug. Afgifter på klimabelastende varer og tjenester kombineret med omfordeling kan både reducere klimaftryk og ulighed
- Fødevarer fylder relativt mere i forbruget hos de fattigste husholdninger. Hvis man vælger at indføre forbrugsafgifter på klimabelastende fødevarer, som eksempelvis oksekød, kræver det en omfordeling af provenuet, hvis ikke indgrebet skal ramme lavindkomstgrupper hårdest. Omvendt rammer den nyligt indførte flyafgift højindkomstgrupper hårdest
Forbrugskategori | Fattigste tiendedel | Gennemsnitshusholdning | Rigeste tiendedel |
Boligbenyttelse | 0,8 t. CO2æ | 1,0 t. CO2æ | 1,3 t. CO2æ |
Elektricitet, gas mm. | 0,6 t. CO2æ | 1,0 t. CO2æ | 1,5 t. CO2æ |
Øvrige fødevarer | 0,5 t. CO2æ | 1,0 t. CO2æ | 1,6 t. CO2æ |
Benzin og diesel | 0,3 t. CO2æ | 0,8 t. CO2æ | 1,5 t. CO2æ |
Flyrejser | 0,2 t. CO2æ | 0,5 t. CO2æ | 1,4 t. CO2æ |
Andre varer og tjenester | 0,2 t. CO2æ | 0,6 t. CO2æ | 1,3 t. CO2æ |
Fritidsudstyr og rejser | 0,2 t. CO2æ | 0,6 t. CO2æ | 1,2 t. CO2æ |
Boligudstyr mm. | 0,1 t. CO2æ | 0,3 t. CO2æ | 0,8 t. CO2æ |
Oksekød | 0,1 t. CO2æ | 0,3 t. CO2æ | 0,5 t. CO2æ |
Drikkevarer og tobak mv. | 0,1 t. CO2æ | 0,2 t. CO2æ | 0,4 t. CO2æ |
Beklædning og fodtøj | 0,1 t. CO2æ | 0,2 t. CO2æ | 0,5 t. CO2æ |
Øvrig transport mm. | 0,3 t. CO2æ | 0,6 t. CO2æ | 1,3 t. CO2æ |
Køb af biler mm. | 0,0 t. CO2æ | 0,2 t. CO2æ | 0,4 t. CO2æ |
Medicin o.l. | 0,0 t. CO2æ | 0,1 t. CO2æ | 0,2 t. CO2æ |
Tabellen viser, klimaaftrykket pr. person fra henholdsvis den fattigste tiendedel (decil), gennemsnitshusholdningen og den rigeste tiendedel, fordelt på detaljerede forbrugskategorier.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistik og Energistyrelsen
Interesserede kan læse analysen i sin helhed her:
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.