NORDISK BUSOPERATØR:
Brugte batterier fra el-busser kan leve videre som stationære energidepoterTirsdag 25. marts 2025 kl: 16:00 Af: Redaktionen![]() Den nordiske busoperatør, Nobina, har indledt et samarbejde med virksomheden Stabl Energy, der leverer lagringssystemer, hvor energi bliver lagret i store batterier - eksempelvis batterier fra elektriske busser, der har levet deres første liv på vejene, men som kan leve videre som stationære energidepoter Nobina, der i dag råder over godt 1.000 batteri-elektriske busser, peger på, at busbatterier udgør en strategisk og forretningsmæssig ressource for energilagring, hvor batterierne får et andet liv - og for cirkulær økonomi af kritiske mineraler og metaller. Samarbejdet mellem Nobina og Stabl Energy, hvor busbatterier kan få en nye funktion, når de ikke længere kan bruges i den daglige drift af elektriske busser, betyder eksempelvis, at man kan etablere systemer med busbatterier, hvor man kan lagre elektrisk energi og dermed skabe en buffer og backup-funktion tilfælde af forstyrrelser, effektudligning af elsystemet og bedre elpriser over døgnet. Efter gennemførte pilotprojekter er målsætningen, at energilagrene skal kunne installeres på Nobina's depoter i takt med, at busserne får udskiftet deres batterier. Petra Hammarin, der er Business Development Director hos Nobina, peger på, at samfundets beredskab og den kollektive transports evne til at modstå udsving er spørgsmål, der er blevet stadig vigtigere. - Her kan batterilagre baseret på udslidte busbatterier blive en vigtig brik, både for konkurrenceevne og bæredygtighed, siger Petra Hammarin og peger på, at man hos Nobina ser et stor potentiale i at forlænge batteriers levetid gennem stationære lagringsløsninger, når de ikke længere er egnet til køretøjsbrug. Nobina vurderer, at selskabet har en installeret batterikapacitet i sine busser, der overstiger 500 MWh. Lidt om Nobina:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |