Trailer er bygget til at kunne transportere korn - og andet løst gods

Mandag 17. marts 2025 kl: 21:14
Af: Redaktionen

Trailer er bygget til at kunne transportere korn - og andet løst gods

Vognmand Kim Christensen fra Skjern har fornyligt hentet en ny fire-akslet Kel-Berg tip-trailer med et rumindhold på 56 kubikmeter hos Lastas i Hedensted. Den nye fire-akslede trailer er bygget til blandt andet at kunne transportere korn i tipkassen, der er forsynet med automatisk rullepresenning

Om den nye fire-akslede tip-trailer:
 
Chassis-opbygning:
  • Længdevanger opsvejst i boks-profil
  • Stærke tværvanger og forstærkninger
  • Lukket cyklistværn i begge sider i 600 mm højde
  • Fire ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser og hæve/sænkeventil. Første aksel er løftbar, mens fjerde aksel er både løftbar og selvstyrende 

Kasse-opbygning:
  • Udvendig tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem
  • Automatisk rullepresenning
  • Sider fremstillet i 40 mm alu-profiler med 2,5 mm indvendig og 2,0 mm udvendig godstykkelse
  • Bunden er fremstillet af 7 mm alu-plade beklædt med 10 mm Okulen Premium blue-kunststof, der er godkendt til kørsel med kold gods, da varmt gods vil ødelægge kunststoffet. Beklædningen af bunden er afsluttet med en alu-vinkel
  • Kost- og skovlebeslag i venstre side
  • Kel-Berg værktøjskasse i højre og venstre side
  • Lufttilsluttning bagerst på chassiset i venstre side inklusiv luftslang og luftpistol
  • Stigebeslag i venstre side over cyklistværn inklusiv en tre-meter stige
  • Akseltrykmåler i venstre side med skala i ton
  • Vibrator under tipkassen

 
Den nye trailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.