Vognmand i Pandrup er kørt i Skifteretten i HjørringTirsdag 11. marts 2025 kl: 09:16 Af: RedaktionenStatstidende skriver, at Skifteretten under Retten i Hjørring har taget vognmandsvirksomheden K. Nielsen Transport ApS med CVR-nummer 40385614 og adresse på Røde Hedevej i Pandrup i det sydvestlige Vendsyssel under konkursbehandling på baggrund af en begæring, som Skifteretten modtog 5. marts Ifølge Statstidende er advokat Nikolaj Bo Høgsted Jakobsen, der har adresse på Amtmandstoften i Hjørring, udpeget som kurator. Eventuel anmodning om valg af kurator og kreditorudvalg skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest tre uger efter bekendtgørelsen i Statstidende. Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til at anmelde sit krav til boets kurator inden fire uger efter bekendtgørelsen i Statstidende opgjort pr. 7. marts. K. Nielsen Transport ApS, der blev etableret 27. marts 2019, kom ud af det senest afsluttede regnskabsår opgjort pr. 31. december 2023 med et resultat før skat på på minus 873.119 kroner. Efter skat var resultatet minus 681.033 kroner. I årsrapporten betegner ledelsen resultatet som utilfredsstillende. I årsrapporten for 2023, hvor virksomheden havde 11 ansatte, anfører ledelsen, at årets resultat var påvirket af stigende brændstofpriser og ekstraordinært store omkostninger til reparation af driftsmateriel, hvilket fik ledelsen til fokusere på at reducere omkostningerne og på den økonomiske udvikling. Ledelsen anfører i årsrapporten, at økonomien bliver målt på hver bil, og at periodebalance for første kvartal 2024 viste et samlet overskud på 181.000 kroner før skat. I regnskabsårene 2019, 2020, 2021 og 2022, hvor virksomheden havde henholdsvis en, tom tre og fem ansatte, kørte vognmandsvirksomheden med overskud. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |