EFTER KONTROL:
Partybusser fik forbud mod at køre videreMandag 10. marts 2025 kl: 13:01 Af: RedaktionenFlere partybusser, der netop havde kørt med passagerer i nattelivet, fik på stedet forbud mod at køre videre, da politiet gennemførte en kontrol i København Midt- og Vestsjællands Politis tungvognscenter gennemførte fredag en kontrol af partybusser i København. Kontrollen blev gennemført sammen med Københavns Politis færdselsafdeling og Færdselsstyrelsen og resulterede i, at flere partybusser, der forud for kontrollen havde kørt med passagerer, fik forbud mod at køre videre Under kontrollen kontrollerede politi og medarbejdere fra Færdselsstyrelsen syv partybusser samt en almindelig bus. Seks af busserne blev tjekket på politiets bremseprøvestand, og fem af dem fik forbud mod at køre videre med passagerer og en fik inddraget nummerpladerne på stedet. - Vi gennemfører kontrollerne for at sikre, at busser, der kører rundt om natten med berusede passagerer, er i ordentlig stand. Vi må desværre konstatere, at der ikke er sket nogen forbedring overhovedet, siden vi sidst lavede en kontrol. Det var bestemt ikke det resultat, som vi havde håbet på. Derfor kommer vi til at fortsætte kontrollerne af den her branche, for vi er faktisk lidt bekymrede for passagerernes sikkerhed, siger politikommissær Henrik Haensel fra færdselsafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi. Lidt fra fra fredagens kontrol:
Derudover var der sager om chauffører, der ikke var ansat, ikke havde chaufføruddannelsesbevis med eller hvor der var uregelmæssigheder i forhold til deres kørekort.
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |