Over 4,3 millioner passagerer har svirpet sig til en tur med MoviaTorsdag 6. marts 2025 kl: 10:22 Af: RedaktionenRejsekort som app er nu blevet brugt 4.300.000 gange i trafikselskabet Movia's busser på Sjælland og øerne, siden app'en blev lanceret i september sidste år - over 600.000 af app-rejserne er foretaget i buslinje 5C, der via København kører mellem Herlev Hospital og Københavns Lufthavn på Amager Rejsekort som app blev lanceret i september sidste år, og hos Movia, hvor passagerne har nu brugt den over 4,3 millioner gange inklusiv en testperiod fra april til september, sker hvert fjerde Rejsekort-check ind i busserne i app'en - en andel, der er stigende. - Vi ved, at det længe har været et ønske for vores passagerer, at Rejsekortet kunne ligge på mobilen i stedet for lommen eller tasken. Derfor er vi også meget glade for, at så mange allerede har taget appen i brug i Movia's busser. Kollektiv transport skal være det nemme valg i hverdagen, og her spiller Rejsekort som app en afgørende rolle, siger Stine Sander, der er direktør for kunder og kommunikation i Movia. Check ind med venner, børn og hund Rejsekort som app er udviklet i samarbejde med trafikselskaberne i Danmark med et mål om, at 90 procent af Rejsekort-brugerne skifter plastikkortet ud med app'en. App'en bliver løbende udvidet med flere funktioner, og senest er det blevet muligt at checke medrejsende ind på sin rejse. - Når hver fjerde Rejsekort-rejse i bussen i dag sker på app'en, viser det os, at den skaber værdi for vores passagerer. Og det gør kun Rejsekort som app endnu mere attraktiv, at man nu kan tage op til 28 venner og familie med, kan checke børn, en hund eller cykel ind og på den måde lettere rejse sammen. Vi forventer, at det vil få endnu flere til at bruge Rejsekort som app, siger Stine Sander. For at gøre mere opmærksom på appen i rejsesituationer, vil Movia i den kommende tid sætte klistermærker op på de blå Rejsekort-standere i mange af busserne. Budskabet skal minde passagererne om, at de også bare kan downloade appen og rejse nemt. Det er passagererne på buslinje 5C, som via København kører mellem Herlev Hospital og Københavns Lufthavn på Amager, der har brugt Rejsekort som app flest gange med over 600.000 tjek-ind. Buslinjerne 1A og 2A kæmper om andenpladsen. Ved udgangen af februar 2025 var det linje 1A, der havde plads nummer to med 242.000 rejser betalt med Rejsekort som app, mens 2A havde trediepladsen med 225.000 rejser betalt med Rejsekort som app siden lanceringen. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |