Ny motorvej på langs af Jylland lægges vest for ViborgOnsdag 26. februar 2025 kl: 10:44 Af: RedaktionenMed Infrastrukturplan 2035 blev det besluttet at anlægge en ny motorvej mellem Klode Mølle og Løvel i Midtjylland. På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen af projektet er forligskredsen blevet enige om, at der skal arbejdes videre med en vestlig linjeføring den nye motorvej i Jylland De 43,6 kilometer motorvej mellem Klode Mølle lidt nord for Engesvang og Løvel lidt nord for Viborg har et anlægsbudget på cirka 5,1 milliarder kroner (2025-priser). I forbindelse med den nye 43,6 kilometer motorvej i Jylland - der har projektnavnet Ny Midtjysk Motorvej - er flere linieføringer blevet undersøgt i en miljøkonsekvensvurdering. Miljøkonsekvensvurderingen var i offentlig høring i 2024, og i den forbindelse har der vist sig behov for at gennemføre en supplerende vurdering af forholdene for den beskyttede damflagermus, der overvintrer cirka 8 kilometer fra den vestlige linjeføring. Den supplerende vurdering ventes færdig til sommer og forventes ikke at påvirke den samlede proces, hvor forslag til anlægslov af Ny Midtjysk Motorvej fremsættes i efteråret 2025. Arbejdet med udbud, projektering og ekspropriation forventes at begynde i 2026. Motorvejen forventes at være færdiganlagt i 2032. Fakta om motorvejen:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |