Kran faldt af blokvogn i en rundkørselTirsdag 25. februar 2025 kl: 11:57 Af: RedaktionenMandag først på aftenen - omkring klokken 18.30 - fik Midt- og Vestsjællands Politi et opkald om, at en en kran, der blev transporteret på en blokvogn, var faldet under en svingmanøvre et sted på Lundevej mellem Vråby og Hårlev på Stevns Politiet sendte en patrulje til stedet, som så kunne konstatere, at chaufføren på vogntoget selv havde fået kranen op på blokvognen igen - og at og ingen var kommet noget til. Specialister fra Tungvognscenter Øst fulgte op på, om reglerne for transporten var blevet fulgt. Det viste sig, at chaufføren ikke havde overholdt reglerne for særtransport, som han ikke havde søgt tilladelse til, så han fik ikke lov at fortsætte. Kranen blev læsset af et sikkert sted, hvorefter lastbilchaufføren måtte fortsætte uden. Chaufføren vil senere høre mere fra politiet i sagen. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |