Taxi- og busvognmandsorganisation siger farvel til tryk medlemsblad

Fredag 21. februar 2025 kl: 16:01
Af: Redaktionen

Efter godt 100 år med et trykt medlemsblad ændrer Dansk PersonTransport, der organiserer taxi- og busvognmænd, kurs, når det gælder informationer om organisationens aktiviteter. Det trykte blad, Mobilitet, er lagt på hylden, og Dansk PersonTransport vil fremover kommunikerer elektronisk - blandt andet via organisationens web-side

"Gennem årene har medlemsbladet været et fast holdepunkt i foreningen og givet overblik over branchens udfordringer og muligheder. Men i en tid, hvor dagsordener kan ændre sig fra dag til dag, er et fysisk blad for langsomt til at levere de hurtige opdateringer og dybdegående analyser, vores medlemmer har brug for", skriver Dansk PersonTransport på sin web-side.


Ambitionen hos organisationen fremover er at dele nyheder, politiske udspil og vigtige brancheopdateringer, når de opstår, hvilket kræver en større satsning på digitale kanaler. Via digitale kanaler - eksempelvis hjemmeside, sociale medier og et ugentlig nyhedsbrev - vil Dansk PersonTransport kunne reagere hurtigere og tale direkte til sine medlemmer og til beslutningstagerne, når noget er på spil.


Som en del af den nye strategi opprioriterer Dansk PersonTransport også kommunikationen direkte til sine medlemmer via sektornyhedsbreve, som vil blive kaldt ”tæt på”. Nyhedsbrevene er tilpasset til hver enkelt sektor og rumme information om politiske beslutninger og branchespecifikke anbefalinger samt invitationer og arrangementer.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.