Passager overfaldt buschauffør efter billetkontrol

Torsdag 20. februar 2025 kl: 09:47
Af: Redaktionen

Onsdag klokken 17.25 blev en chauffør i en bybus i Næstved overfaldet af flere passagerer. Efter en billetkontrollør ville tjekke passagerernes billetter, kom det til en uoverensstemmelse, hvor en af passagerene overfaldt chaufføren, som fik flere slag i hovedet og blev truet med en stor kniv, mens kontrolløren slap uskadt

Gerningsmændene - tre-fire mænd - stak af fra bussen, som var standset på Indre Vordingborgvej, og flere politipatruljer undersøgte stedet og afhørte de få andre passagerer, der var med bussen. 


En af politiets hundepatruljer fandt lidt senere to knive, der var smidt i et buskads i nærheden.


Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har oplysninger til sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.