HAVNEFORBINDELSE I AARHUS:
Tunnelprojekt dukker op som lovforslagTirsdag 18. februar 2025 kl: 17:38 Af: Redaktionen![]() Tunnellen under Marselis Boulevard kommer til at slutte eller begynde ved Østhavnsvej. Den vil betyde lettere adgang til havnen for de omkring 3.000 lastbiler, der i dage kører oven på jorden. Med Infrastrukturplan 2035 fra 2021 aftalte et politisk flertal på Christiansborg, at der skal graves en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus. Tunnellen skal især lede trafikken til og fra Danmarks største havn under jorden på en cirka to kilometer lang strækning. Strækningen, der i dag er firesporet og i dag benyttes af omkring 18.000 køretøjer dagligt, har boligområder på begge sider Marselis Boulevard er den centrale forbindelse til og fra Aarhus Havn og bliver benyttet af omkring 3.000 lastbiler og vogntog i døgnet. Forligskredsen bag aftalen er enige om, at lovforslaget for anlægsloven af tunnelen sendes i offentlig høring. Det sker efter, at miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet har været i offentlig høring frem til torsdag 9. januar. Miljøkonsekvensvurderingen viste blandt andet, at projektet var dyrere end angivet i den oprindelige aftale, hvilket der er enighed om at finansiere. Projektet med en tunnel til og fra Aarhus Havn går ud på, at grave Marselis Boulevard op i etaper, lægge tunnelrør ned i udgravningen og dække dem til igen for så efterfølgende at genetablere Marselis Boulevard ovenpå. Transportministeriet oplyser, at der er enighed om at bruge overskudsjord fra projektet til en støjvold ved Stavtrup med motorvejen ind til Aarhus. Etableringen af støjvolden og støjskærme ved Stavtrup vil betyde, at omkring 860 boliger får reduceret støjen med mere end 3 dB. Det er planen, at lovforslaget skal behandles i Folketinget i løbet af foråret. Fakta om tunnellen under Marselis Boulevard:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |