Intermodalt fremskridt er kommet på skinnerMandag 17. februar 2025 kl: 15:01 Af: Redaktionen![]() (Foto: Safe Green Logistics A/S Simon Mosbjerg Mørch DB Cargo Scandinavia) I sidste uge havde DB Cargo-toget fra Aalborg mod Høje Taastrup to containere med, der var kommet på med toget uden brug af containertruck eller -kran. De to containere var blevet overført fra lastbiler til togvognene ved hjælp af et nyt system fra virksomheden Safe Green Logistics A/S, der har hjemsted i Vodskov i det sydlige Vendsyssel Systemet gør det muligt at læsse skibscontainere direkte fra lastbil til tog - uden løfteudstyr. Hos DB Cargo fremhæver man, at systemet er hurtigt og nemt og dermed et ideelt supplement til togoperatørens netværk i Danmark. I forbindelse med transporten af de to containere fremhæver DB Cargo, at CO2-udslippet var 1,5 ton mindre end en tilsvarende transport med lastbil over 400 de kilometer, der er mellem de to terminaler. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |