Godt 20.000 køretøjer kørte mellem Amager og Skåne

Tirsdag 11. februar 2025 kl: 11:19
Af: Redaktionen

Øresundsbrons seneste årsrekord fra 2017 blev sidste år slået med et gennemsnit på 20.692 passager pr døgn med små og store køretøjer. Samlet registrerede Øresundsbron over 7,5 millioner passager i 2024. På den økonomiske side fik Øresundsbro Konsortiet et resultat blev før værdireguleringer på 1.636 millioner kroner, hvilket var en stigning på 155 millioner kroner i forhold til året før

Vejtrafikken steg med 3,6 procent i forhold til 2023 til i alt 7.573.367 passager ved betalingsanlægget i 2024. Det er en stigning på 0,6 procent i forhold til det seneste rekordår 2017. Den gennemsnitlige daglige trafik korrigeret for skudåret 2024 steg med 0,3 procent i forhold til 2017.


- Øresundsbron tager hul på sit 25-års-jubilæum efter et rekordår. Trafikken i 2024 var præget af fortsat stærk fritidstrafik og en klar stigning i pendling, fremhæver Linus Eriksson, der er administrerende direktør i Øresundsbron.


Det økonomiske resultat blev det bedste i broens 24-årige historie.


- Vi øger trafikindtægterne og reducerer samtidig vores driftsomkostninger. Reduceret gæld og lavere renter gjorde også 2024 til vores bedste år med hensyn til finansielle resultater, siger Linus Eriksson.


Hos Øresundsbron peger man på, at pendlertrafikken steg med i alt 12,9 procent i 2024 i forhold til 2023. Dermed vendte pendlingen tilbage til samme niveau som i 2019 - inden coronatiden.


Den danske fritidstrafik over Øresundsbron nåede nye rekordniveauer i 2024. Væksten har stået på i flere år, og den danske fritidstrafik har siden 2023 været større end den svenske. 


Nedgangen i lastbil- og varevognstrafikken i 2023 blev vendt til vækst i 2024. Året begyndte med et fald i lastbiltrafikken, men fra april var trafikken mere stabil og lå på samme niveau som i 2023. I sidste kvartal sås et opsving, og årsniveauet for lastbiltrafikken endte med at overgå 2023 med 0,4. procent. Varevognstrafikken steg med 5,7 procent i 2024 sammenlignet med året før.


I 2024 kørte ca. 990.000 el-biler over broen. Det skal sammenlignes med 640.000 el-biler i 2023, hvilket svarer til en stigning på ca. 50 procent Andelen af el-biler steg fra 8,7 procent i 2023 til 13 procent i 2024.


Indtægter og udgifter:
  • Vejtrafikindtægterne steg med 66 millioner kroner til 1.767 millioner kroner i forhold til 2023
  • Jernbaneindtægterne på 589 millioner kroner er indekserede og påvirkes derfor ikke af trafikmængden
  • Øresundsbro Konsortiets driftsomkostninger faldt med 5 millioner kroner - fra 282 til 277 millioner kroner - i forhold til 2023
  • Renteudgifterne faldt fra 242 til 151 millioner kroner som følge af faldende inflation og mindre gæld

Øresundsbron - Udvikling i vejtrafikken i 2024

Biler og billettyper

Trafik pr.

dag 2024

Trafik pr.

dag 2023

Udvikling 

(%)

Udvikling (antal)

Personbiler*

18.682

17.992

3,8 %

690

ØresundGO

7.054

6.732

4,8 %

322

ØresundBUSINESS

2.604

2.608

-0,2 %

-4

ØresundPENDLARE

5.503

4.875

12,9 %

628

Kontant

3.521

3.777

-6,8 %

-256

Godstrafik**

1.870

1.849

1,1 %

21

Lastbiler > 9 m

1.612

1.605

0,4 %

7

Varevogne 6-9 m

258

244

5,7 %

14

Busser

140

130

7,7 %

10

Total

20.692

19.971

3,6 %

721

Udviklingen i den gennemsnitlige trafik pr. dag i 2024. 

* Personbiler omfatter personbiler med påhængsvogn og motorcykler.   

** Godstrafik omfatter alle godstransporter fra 6 meter.



Hovedposter i resultatopgørelsen (millioner kroner) - Øresundsbron


Jan-dec
2024

Jan-dec
2023

Udvikling

Indtægter, vej

1.767

1.701

66

Indtægter, jernbane

589

582

7

Øvrige indtægter

22

20

2

Indtægter i alt

2.378

2.303

75

Driftsomkostninger

-277

-282

5

Andre driftsomkostninger

-10

-2

-8

Afskrivninger

-304

-296

-8

Resultat af primær drift

1.787

1.723

64

Finansielle poster

-151

-242

91

Resultat før værdireguleringer

1.636

1.481

155

Værdiregulering, dagsværdieffekt

71

-12


Værdiregulering, valutakurseffekt netto*

37

-216


Periodens resultat

1.744

1.253


* Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvor finansielle aktiver og passiver værdiansættes til deres markedsværdi med løbende bogføring af værdireguleringen i resultatopgørelsen under finansielle poster. Markedsværdireguleringen påvirker imidlertid ikke virksomhedens tilbagebetalingsevne.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.