POLITISK ACCEPT:
Havneselskab fra Fredericia bliver medejer af Hanstholm HavnFredag 31. januar 2025 kl: 13:50 Af: RedaktionenThisted Kommune og Associated Danish Ports A/S (ADP) har indgået en aftale om, at ADP A/S bliver medejer af Hanstholm Havn, der har været i økonomiske vanskeligheder de senere år. Aftalen mellem Thisted Kommune og ADP A/S betyder, at ADP får aktiemajoriteten Hanstholm Havn skifter fra 1. august status fra en kommunal havn i Thisted Kommune til et aktieselskab med ADP A/S som største aktionær. Den anden aktionær vil være Thisted Kommune. Den nye struktur med et nyt Hanstholm Havn A/S, hvor ADP A/S får 51 procent af aktierne og Thisted Kommune 49 procent, har til formål at styrke havnens samlede konkurrencekraft og udvikle potentialerne på Hanstholm Havn. ADP A/S er ejet af Fredericia Kommune med aktiemajoriteten og med Nyborg Kommune som største mindretalsaktionær. Aftalen mellem ADP A/S og Thisted Kommune, som vi omtalte her på transportnyhederne.dk 20. december sidste år, blev bekræftet af politikerne i Thisted Kommune i denne uge. Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |