Vognmænd slipper for takograf-sanktioner årets første månederTirsdag 7. januar 2025 kl: 14:00 Af: RedaktionenKravet om udskiftning af takografer i lastbiler ved international transport bliver ikke sanktioneret i januar og februar EU-Kommissionen har tidligere besluttet, at køretøjer med analoge og digitale takografer, der kører internationalt, skal retrofittes til en såkaldt G2V2-takograf senest 31. december 2024. På baggrund af samtaler med medlemslandene har EU-Kommissionen besluttet at indføre en periode på to måneder, hvor vognmænd vejledes om kravet til udskiftningen af takografen til den nyeste version. Arbejdsgiverorganisationen ATL oplyser, at vognmænd dermed ikke sanktioneres i perioden fra årsskiftet og frem til 28. februar 2025 for ikke at have retrofittet deres køretøjer med analoge og digitale takografer til international kørsel. © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |