Roskilde får en ny truck-station med energi til lastbiler og busser

Torsdag 12. december 2024 kl: 11:49
Af: Redaktionen

Energiselskabet OK udvider sin tilstedeværelse på det østlige Sjælland med åbningen af en ny truck-station på Vestre Hedevej i den sydøstlige del af Roskilde. På den nye truck-station, der er nummer 86 i rækken af OK-truckstationer, kan man tanke både diesel og AdBlue

- Vores nye truck-station er placeret tæt ved Nymølle Grusgrav, og det er en rigtig god placering i forhold til trafikken og det omkringliggende erhvervsliv. Samtidig opfylder den vores ønske om, at det skal være nemt for kunderne at køre til og fra, siger Henrik C. Bruun, der er OK's kædechef for truck-stationerne.


Truck-stationen er udstyret med high-speed dieselstandere og har døgnåbent, så chauffører altid har mulighed for at tanke. Betalingen kan foretages med OK's truckkort, OK DKV-kort, erhvervskort eller via mobiltankkort i OK's erhvervsapp.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.