Logistikfirma i Glostrup køber lager- og logistik-aktiviter i GreveTirsdag 10. december 2024 kl: 18:31 Af: RedaktionenSkanlog A/S, der har hovedsæde i Glostrup, har indgået en aftale med Godshotel & Transport A/S i Greve om, at Skanlog fra 1. januar 2025 overtager alle lager- og logistikaktiviteter fra Godshotel & Transport A/S I forbindelse med aftalen vil alle berørte medarbejdere hos Godshotel & Transport A/S blive tilbudt ansættelse hos Skanlog, og alle berørte kunder vil blive kontaktet af repræsentanter fra Skanlog og Godshotel & Transport A/S for at sikre en smidig overgang. Godshotel & Transport A/S vil fortsætte som et selvstændigt selskab med fokus på sine transport- og distributionsaktiviteter fremover. - Det er en fornøjelse at byde et team af højt kvalificerede og engagerede professionelle velkommen til Skanlog-familien. Vi vil fortsætte med at bygge videre på det fundament af tillid, kompetence og kundecentrerede værdier, som både Skanlog og Godshotel & Transport A/S har opbygget, siger Poul Brunn, der er administrerende direktør for Skanlog A/S Danmark. Integrationsprocessen er sat i gang, og repræsentanter fra begge virksomheder arbejder på at sikre en gnidningsfri overgang. - Vores mål er at opretholde den høje kvalitet af service, som vores nye kunder og medarbejdere forventer, samt de standarder, som Skanlogs eksisterende kunder og medarbejdere har værdsat i over 30 år, siger Poul Bruun. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |