Limfjordshavn får militært område - midlertidigt

Mandag 9. december 2024 kl: 15:00
Af: Redaktionen

Et område af Østhavnen i Aalborg bliver midlertidigt militært område mellem 11. og 14. december

Nordjyllands Politi har i forbindelse med opbevaring af militært materiel truffet aftale med Forsvaret om at etablere et midlertidigt militært område i Østhavnen af Port of Aalborg fra onsdag 11. december klokken 19.00 til lørdag 14. december klokken 20.00.


Det midlertidige område vil være markeret med hegn og skiltning og er beliggende i den afspærrede del af erhvervshavnen, hvor der i forvejen ikke er adgang for offentligheden.

 
Området vil være bevogtet af Forsvaret.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.