TYSK LASTBILPRODUCENT:

Flydende brint giver rækkevidde på over 1.000 kilometer

Onsdag 27. november 2024 kl: 15:53
Af: Redaktionen

Daimler Trucks fik i sidste uge tilsagn om 226 millioner euro - 1,68 milliarder kroner - i støtte til et projekt, der omfatter udvikling og småserieproduktion af 100 brintelektriske lastbiler, der får deres energi fra flydende brint. EU-Kommissionen har fremhævet, at projekts anvendelse af flydende brint er enestående inden for IPCEI-kriterierne - Important Project of Common European Interest - da flydende brint har en betydeligt højere energitæthed sammenlignet med gasformig brint, hvilket øger rækkevidden og gør ydelsen sammenlignelig med en konventionel diesel-lastbil

Tanke til flydende brint giver desuden omkostnings- og vægtfordele og giver en højere lasteevne.


I forbindelse med tilsagnet om støtten på de 226 millioner euro peger Daimler Trucks på, at elektriske lastbiler, der har brint som energilager er særligt egnede til fleksible og krævende opgaver i tung transport, mens elektriske køretøjer, der har batterier som energilager, er ideelle til distributionskørsel med planlagte ruter. Hos Daimler Truck er man overbevist om, at en hurtig omstilling til CO2-neutral transport kræver begge teknologier.


Daimler Truck har forpligtet sig til Paris-aftalen og planlægger kun at tilbyde CO2-neutrale køretøjer i Europa, USA og Japan fra 2039. 


Interesserede kan læse mere om IPCEI her:

Interesserede kan finde mere om godkendte IPCEI-projekter her:
 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.