Transportministeren har lagt en ny linie for vejbyggelinierne langs statens vejeTorsdag 14. november 2024 kl: 10:32 Af: RedaktionenTransportminister Thomas Danielsen (V) har besluttet, at man fremover kan bygge grønne energiprojekter tættere på statsvejene. Transportministeren har langt en ny linie, der betyder, at de såkaldte vejbyggelinier ikke skal ligge i vejen for eksempelvis solceller, hvis der ikke er planer om vejudvidelser - Vejbyggelinierne sikrer, at der netop er plads til eventuelle fremtidige udvidelser af vejene. Derfor bør de som udgangspunkt kun forhindre anlæg i vejbyggelinier, hvor der er planer om at udbygge vejene, lyder det fra Thomas Danielsen. Der er i alt omkring 4.000 kilometer statsveje, hvor der på en stor del af dem i dag er lagt vejbyggelinier på mellem 10 og 60 meter fra de eksisterende veje - alt efter vejtype og historik. Her må der i dag ikke bygges anlæg, som vil hindre en eventuel fremtidig vejudvidelse. Det er det forhold, som transportminister Thomas Danielsen har besluttet at lave om på - og det sker med virkning med det samme. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |