Kørsel til Ukraine er fortsat tilladelsesfri

Onsdag 13. november 2024 kl: 16:01
Af: Redaktionen

EU og Ukraine har forlænget den midlertidige transportaftale, der åbner for tilladelsesfri vejgodstransport mellem EU-landene og Ukraine

Kørsel til Ukraine er fortsat tilladelsesfri
I forbindelse med forlængelsen af EU's og Ukraines transportaftale, som er en følge af krigen i Ukraine, har europæiske vognmænd fortsat mulighed for at udføre tilladelsesfri transport til Ukraine og modsat.


Som et ekstra led i forlængelsen følger dog, at vognmændene er pålagt at markere deres køretøjer, når de udfører transporten. Det betyder, at køretøjerne skal påklistre et af Færdselsstyrelsen udleveret klistermærke, der viser, at transporten udføres tilladelsesfrit.


Ansøg om klistermærke
Vognmanden skal ansøge Færdselsstyrelsen om at få udleveret klistermærket ved at indsende en ansøgning til Færdselsstyrelsen. 


For at få godkendt en ansøgning om tilladelsesfri kørsel til Ukraine, skal virksomheden have en gyldig fællesskabstilladelse.


Godkendes ansøgningen, fremsender Færdselsstyrelsen et klistermærke magen til nedenstående, som den ansøgende vognmand skal sætte køretøjets vindue indvendigt.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.