Direktør for dansk vognmandsorganisation blev genvalgt til international vejtransportorganisationFredag 8. november 2024 kl: 11:10 Af: RedaktionenTorsdag var der valgt til bestyrelsen for den internationale vejtransportorganisation, IRU, der holdt generalforsamling i Genève i Schweiz. Fem medlemmer af IRU's hovedbestyrelse - deriblandt Erik Østergaard fra den danske vognmandsorganisation, DTL - var på valg. Og generalforsamlimgen kunne vælge mellem otte kandidater til hovedbestyrelsen i IRU - den såkaldte ”Presidential Executive” Erik Østergaard indkasserede her næstflest af forsamlingens stemmer og blev således genvalgt til bestyrelsen sammen med direktører fra en række europæiske organisationer - herunder Wieslaw Starostka fra polske ZMPD, Vojtech Hromir fra den tjekkiske organisation Česmad Bohemia og Elisabeth Post fra hollandske TLN. Derudover blev en række medlemmer fra persontransportdelen i IRU nyvlagt til bestyrelsen. Radu Dinesco fra UNTRR i Rumænien blev genvalgt præsident for IRU for en tre-årig periode. Som formand for CTM, der er IRU’s øverste råd for godstransport, var der nyvalg til grækeren Iro Doumani fra organisationen OFAE. Et stort ansvar hviler på IRU Erik Østergaard, der ud over at være direktør for DTL også er formand for Nordic Logistics Association i Bruxelles, peger på, at der i det kommende år hviler et stort ansvar på vognmændenes verdensomspændende organisation under den grønne omstilling. - IRU skal på én gang udpege de mest pragmatiske måder at gennemføre omstillingen på for vognmændene og samtidig have respekt for den regionale mangfoldighed og det enkelte lands reelle evne og vilje til at gennemføre omstillingen, siger Erik Østergaard og tilføjer: - Det skal især ske gennem markedsføring af ”IRU Green Compact”, som er en køreplan for CO2-neutralitet i 2050. Planen kan inspirere til og vejlede i løsningen af konkrete udfordringer i den del af den private og offentlige sektor, der gør brug af kommerciel vejtransport på lokalt, national, regionalt og globalt niveau. Lidt om vejtransportorganisationen IRU:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |