ANALYSE FRA TÆNKETANK:

Flextrafik presser virksomheder til løndumping

Torsdag 7. november 2024 kl: 15:04

Af: Redaktionen

Når kommuner og regioner skal sørge for transport af patienter, ældre eller skolebørn, så udbydes opgaven gennem Flextrafik til lavestbydende vognmandsfirma. En analyse fra tænketanken Cevea afdækker priserne på Flextrafik og dokumenterer, at priserne ofte er så lave, at det ikke kan lade sig gøre at aflønne chaufførerne efter reglerne. Ifølge analysen vil 9 ud af 10 virksomheder køre Flextrafik med underskud, hvis de aflønner, som de skal ifølge overenskomsterne

Analysen fra Cevea, som er en centrum-venstre tænketank, der kæmper for et mere lige samfund, afdækker priserne, som er blevet betalt til leverandører af variabel Flextrafik-kørsel fra marts 2021 til oktober 2023 hos tre af de fem trafikselskaber, der driver den kollektive trafik i Danmark. De tre selskaber er Midttrafik, Sydtrafik og FynBus. Nordjyllands Trafikselskab har delvist afvist at give Cevea aktindsigt, mens Movia helt har afvist det.

I analysen sammenligner Cevea priserne på de enkelte kørsler med de estimerede omkostninger, som virksomheden som minimum må have haft ved kørslerne, hvis de har aflønnet chaufføren efter overenskomsterne, sådan som reglerne kræver. Resultaterne viser, at omkostningerne meget ofte overstiger indtægterne, og forklaringen er ifølge Cevea sandsynligvis, at chaufførerne ikke aflønnes efter reglerne.

Cevea opdeler virksomhedernes omkostninger til kørsel i tre:

Lønomkostninger
Arbejdsgiveromkostninger
Omkostninger til drift af køretøjet

De samlede omkostninger pr. times kørsel afhænger af, hvilken af de tre primære overenskomster på området, der følges. For kørsel med en almindelig personbil, kostede en times kørsel i oktober 2023:

318 kroner med ATAX-overenskomsten
310 kroner med TA-OST-overenskomsten
279 kroner med KA-overenskomsten. Denne overenskomst giver den laveste løn til chaufførerne og er derfor den billigste for virksomhederne

Virksomhederne har også lønudgifter for den tid, hvor en bil ikke er blevet tildelt betalte ture, men hvor chaufføren er på arbejde. For hver times betalt kørsel er der i gennemsnit godt 20 minutter derudover, hvor en bil ikke er tildelt kørsel, og hvor chaufføren sidder klar eller står til rådighed.

Hvis chaufføren fik fuld løn for denne øvrige arbejdstid, ville en times kørsel for alle de undersøgte kørsler i gennemsnit have kostet mindst 351 kroner med den billigste overenskomst (KA) og 397 kroner med den dyreste overenskomst (ATAX).

Hvis chaufføren kun fik rådighedsbetaling for den øvrige arbejdstid, ville kørslen i gennemsnit have kostet mindst 332 kroner med ATAX-overenskomsten og 291 kroner med KA-overenskomsten.

Til sammenligning er virksomhederne ifølge analysen i gennemsnit blevet betalt 305 kroner pr. time for kørslen. Dermed overstiger de estimerede omkostninger - selv med den billigste overenskomst, hvis chaufføren skal have løn for hele sin arbejdstid - virksomhedernes gennemsnitlige indtægter.

Hvis virksomhederne kunne nøjes med rådighedsbetaling, ville kørslerne i gennemsnit give et lille overskud med den billigste overenskomst. Bag gennemsnittet ligger der en række tal, der viser, at 46 procent af kørslerne ville give underskud.

Når Cevea gør regnskabet op for hver af de virksomheder, der har leveret Flextrafik i perioden, vil 9 ud af 10 samlet set have tabt penge på at køre Flextrafik, hvis de havde aflønnet chaufførerne fuldt efter den billigste overenskomst. Selv hvis virksomhederne kun havde aflønnet chaufførerne for den effektive køretid efter den billigste overenskomst og betalt rådighedstillæg for resten af tiden, ville 25 procent af virksomhederne samlet set have underskud på deres Flextrafik-forretning.

Interesserede kan læse analysen på Cevea's web-side - klik her:

Efter udgivelsen af analysen har Cevea tilføjet følgende korrektion:

I rapporten er der ikke indregnet feriefridage i de estimerede omkostninger ved KA-overenskomsten.

Efterfølgende er vi blevet opmærksomme på, at man har ret til feriefridage under denne overenskomst. Med rettelsen øges lønomkostningerne under KA-overenskomsten med ca. 3,8 kroner pr. time og arbejdsgiveromkostningerne med ca. 0,8 kroner pr. time. Samlet set betyder det, at minimumsomkostningerne i analysen er underestimeret en smule.

I KA-overenskomsten indførtes desuden et overenskomsttillæg undervejs i den periode, som undersøgelsens data dækker. Der var intet tillæg fra marts 2021 til februar 2022. Fra marts 2022 udgjorde tillægget 1,25 procent og fra marts 2023 2,5 procent Med rettelsen øges lønomkostningerne i en del af perioden med 2,3-4,8 kroner pr. time.

Med rettelsen vil 81 procent af vognløbene give underskud ved fuld løn i hele arbejdstiden og 53 procent, hvis der regnes med rådighedsbetaling i noget arbejdstiden (tallene er 77 procent og 46 procent i analysen, se figur 4 og 6). Tilsvarende vil 92 procent af virksomhederne have underskud samlet set (tallet er 90 procent i analysens figur 7).

Med disse tilføjelser er KA-overenskomsten bedre og dermed dyrere, end det fremgår af analysen. Dermed står analysens konklusioner endnu stærkere. Priserne på Flextrafik-kørsler er i langt de fleste tilfælde for lave til at dække omkostningerne.

Om Cevea:

Cevea er en centrum-venstre tænketank, der kæmper for et mere lige samfund ved at styrke og understøtte debatten med viden, løsninger og nye politiske idéer
Cevea er en almennyttig organisation, som igennem analyser, uddannelser og debat arbejder for at skabe et mere frit, lige og retfærdigt samfund
Cevea oplyste i oktober, at tænketanken bliver nedlagt