Hastigheden på motorvej ved Aarhus bliver sænketTirsdag 5. november 2024 kl: 11:27 Af: RedaktionenEn henvendelse fra Teknik og Miljø-rådmand Nicolaj Bang (K) og borgmester Jacob Bundsgaard (S) til transportministeren om at få hastighedsgrænsen på motorvejen sydfra ind til Aarhus sat ned har haft den ønskede effekt. Transportminister Thomas Danialen har skrevet til det o politikere fra Aarhus, at Vejdirektoratet vil skilte med nedsat hastighed mellem afkørsel 2 Hasselager Ø og afkørsel 3 Viby på det stykke motorvej, der kaldes Aarhus Syd Motorvejen, og som fører trafikken ind mod Aarhus og Aarhus havn Selvom første spadestik til Marselistunnelen endnu ikke er taget, vil trafikanter, der kommer kørerende ad Aarhus Syd Motorvejen snart mærke, at forberedelserne er gået gang. Vejdirektoratet vil efter ønske fra Teknik og Miljø-rådmand Nicolaj Bang (K) og borgmester Jacob Bundsgaard (S) skilte med nedsat hastighed mellem afkørsel 2 Hasselager Ø og afkørsel 3 Viby. Det har transportminister Thomas Danielsen skrevet i et brev som svar på en henvendelse fra Nicolaj Bang og Jacob Bundsgaard. Aarhus-politikerne henvendte sig tidligere på året med ønske om, at strækningen blev omdannet til en motortrafikvej med reduceret hastighed for at øge trafiksikkerheden på strækningen og sikre, at trafikanterne ikke lider af fartblindhed ved indgangen til tunnelen og i stedet har tilpasset hastigheden frem til det indsnævrede vejrum ved den kommende Marselistunnel. - Det er er mangeårigt ønske fra Aarhus, der nu går i opfyldelse. Det er jeg meget glad for. Det er vigtigt, at strækningen bliver mere sikker frem mod etableringen af Marselistunnelen, og det tager tid at ændre vaner, så derfor er det positivt, at ændringerne træder i kraft, inden tunnelen står færdig. Samtidigt er det positivt, at naboerne langs strækningen vil opleve mindre støj, når hastigheden bliver sat ned, siger Nicolaj Bang, der glæder sig over ministerens positive tilbagemelding. Ønsket fra Aarhus-politikerne lød på at ændre strækningen til en motortrafikvej, men Vejdirektoratet anbefaler, ifølge ministeren, ”at en lavere hastighedsbegrænsning på Aarhus Syd Motorvejen bør sikres ved at ændre i hastighedsgrænserne på stedet og fastholde klassificeringen som motorvej. Dermed vil der udelukkende skulle udskiftes hastighedstavler, og effekten forventes at være stort set den samme. Aarhus borgmester frem til begyndelsen af august, Jacob Bundsgaard, modtager også meldingen fra ministeren positivt. - Det er et rigtigt glædeligt svar fra transportministeren, der løser nogle konkrete udfordringer til gavn for trafiksikkerheden, men som også understreger den gode dialog vi fra Aarhus’ side har med ministeren i forhold til at finde løsninger omkring Marselistunnelen, og at projektet er i god gænge. Og så glæder jeg mig over, at en række støjplagede naboerne til motorvejen nu kan se frem til, at lydniveauet reduceres på strækningen, for vi ved, det har været et stort ønske. Aarhus Kommune oplyser på baggrund af svaret fra transportministeren, at Vejdirektoratet vil påbegynde en trinvis nedskiltning af hastigheden i indadgående retning mellem afkørsel 2 Hasselager Ø og afkørsel 3 Viby til 110 km/t i nuværende 120 km/t-zone, 90 km/t i nuværende 110 km/t-zone og 70 km/t i nuværende 90 km/t-zone. Brevet fra transportministeren melder ikke noget om, hvad tidshorisonten for den nye skiltning er. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |