Pendlingen over Øresundsbron er fortsat med at stigeTorsdag 24. oktober 2024 kl: 15:06 Af: RedaktionenPendling i bil over Øresundsbron steg med 12,5 procent årets første ni måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Den samlede vejtrafik steg med i alt 2,6 procent - Pendlingen er i år steget gennem flere måneder, og det er den mest markante ændring i forhold til samme periode sidste år, siger Linus Eriksson, der er administrerende direktør i Øresundsbron. Pendlingen med bil steg med 12,5 procent i forhold til samme periode sidste år, og fire ud af ti rejser blev foretaget med periodekortet ØresundPendler+, der giver ubegrænset rejseaktivitet til en fast pris. Hos Øresundsbron konstaterer man også, at sommertrafikken blev mere spredt i år, hvor antallet af tyske rejsende steg markant i forhold til sidste sommer, hvilket afspejler sig i salget af kombinationsbilletter til Øresundsbron og Scandlines-færger. - Sommeren bød på trafikrekord, når vi opsummerer perioden juni-august. Ud over den stærke trafik med kombinationsbilletter til og fra kontinentet gik det bedre for den svenske fritidstrafik end sidste år, siger Linus Eriksson, der konstaterer, at den danske fritidstrafik faldt en smule. - Men vel at mærke fra sidste års rekordniveau, påpeger han. Sidste års nedgang i godstransporten med lastbiler er i år vendt til fremgang. Året begyndte med faldende lastbiltrafik, men siden april har den ligget mere stabilt på samme niveau som sidste år. - Lastbiltrafikken steg med ca. 6 procent i september i forhold til samme periode sidste år, så lastbiltrafikken har haft et opsving, siger Linus Eriksson. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |