Godt 60 lastvognstog kørte en særlig lerart til forurenet grundTirsdag 8. oktober 2024 kl: 13:33 Af: RedaktionenFredag i sidste uge ankom skibet »Bal Bulk« til Randers Havn med rå den særlige lerart, bentonit, i lasten. Bentonit er en meget fin type ler, der binder vand særdeles godt og derfor bruges til at gennemsivningssikre membraner - og det er den også brugt til i dette tilfælde, hvor omkring 60 lastvognstog i løbet af mandag bragte bentonitten til den forurenede fabriksgrund ved Nordic Waste syd for Randers Bentonitten skal anvendes som membran i to permanente bassiner, der er ved at blive bygget på Nordic Waste-grunden ved Ølst. De to bassiner skal bruges til at opfange regnvand inde på Nordic Waste-grunden, hvor der har været udfordringer med jordbunden og at sikre, at den kan holde på regnvandet, så det ikke siver ned. Derfor får bassinerne en bentonit-membran. De to bassiner får en bund af grus og sten og ovenpå det lægges bentonitmembranen. Bassinerne ligger i god sikkerhedsafstand til Alling Å. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |