Fragtcenter i Horsens er endt som konkursboOnsdag 2. oktober 2024 kl: 13:32 Af: RedaktionenSkifteretten under Retten i Horsens har taget virksomheden, Dansk Fragt Center ApS med CVR-nummer 43901818, der har været under tvangsopløsning siden 22. august, under konkursbehandling. Virksomheden, der havde en enkelt medarbejder, blev etableret 3. marts 2023, havde senest adresse på Bygaden i Stensballe i den østlige del af Horsens Statstidende skriver, at Skifteretten har taget virksomheden under konkursbehandling på baggrund af en begæring, som Skifteretten modtog 23. september. Advokat Jakob Brunse Mæhlisen, der har adresse på Nørre Alle i Hørning syd for Aarhus, er udpeget som kurator. Eventuel anmodning om valg af kurator og kreditorudvalg skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest tre uger efter bekendtgørelsen i Statstidende. Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til at anmelde sit krav til boets kurator opgjort pr. 30. september inden fire uger efter bekendtgørelsen i Statstidende. Anmeldelse indgivet under den forudgående likvidation til likvidator, advokat Jakob Brunse Mæhlisen, der nu er kurator i konkursboet, tages i betragtning uden ny anmeldelse. Dog må eventuelle renter anmeldes pr. konkursdagen. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |